Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 RAVNEN
ledes den afskødes. ,,Har De Lyst til at gaa ned? Vær saa
artig,” sagde han derpaa.
Idet Vilhelm vilde gaa ned ad Trappen, faldt hans
Blik paa Noget, der forekom ham som det mest Over-
raskende, han kunde se i en Orlogsmand. En ung, knap
attenaarig Dame, mørkeblond, om saa tør siges, med en
usædvanlig lys Teint, men rigt, brunligt Haar, stod i For-
stuen og havde trukket en Huggert halvt ud af den Sol
eller Straalekrans af Huggerter, som var anbragt dernede.
Han fik netop et Glimt at se af den inderlige Fortabelse,
hvormed den unge Piges mørkeblaa Øjne hvilede paa
Vaabnet — i næste Øjeblik, da hans Skygge faldt derned,
søgte hun i Forvirring at anbringe Huggerten paa sin
Plads, men kunde ikke. Da Vilhelm gik forlængs, men
Kapitajnen efter Sømandsskik baglængs ned ad Trappen,
kunde denne ikke i Hast opdage, hvorfor Vilhelm sfand-
sede, og hvad der var paafærde. Den unge Pige, der nu saa
To komme, lod Huggerten falde og løb ind i Kahyten;
men inden hun fik aabnet og lukket Døren, havde Kapi-
tajnen, der stadig gik baglængs, vendt Hovedet og set
hende. Da han kom ned, tog han Huggerten op og hængte
den paa det lille Søm, hvor den hørte til. Det havde
maaske været hans Hensigt blot at vise Vilhelm ind i
Messen og lade ham derfra finde sin Vej eller blive ført
videre; men nu betænkte han efter al Rimelighed, hvad
han selv vilde trot, hvis han hos en anden, ugift Kapi-
tajn havde set en ung Dame, og han aabnede derfor Dø-
ren til sin Kahyt, hvor foruden den unge Pige vare to
Damer af uvis Alder. ,,Mine Søstre .... min Kusine,
Frøken Ottilie Winter,” sagde han, og vedblev: ,,Men
hvem var det, der rev en Huggert ned?"
Da Ingen svarede, og Vilhelm instinktmæssig begreb,
at den unge Dame helst ingen Undersøgelse vilde have
af ’denne Sag, hvor uskyldig den end var, sagde han:
»Jeg var vistnok Skyld i, at den faldt.”
Kapitajnen fandt det maaske ikke aldeles sandsyn-
ligt, men havde heller ingen Grund til at ytre nogen
Tvivl i Anledning af en saadan Ubetydelighed, hvorunder
der efter al menneskelig Beregning ikke kunde stikke
en Hemmelighed, eller om hvilken der ikke kunde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
