Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 RAVNEN
af Faderens verdslige Natur, paavirket af Faderens For-
dringer til hende om at være Dame, og af det militære
Hierarkis Stolthed, og endmere paavirket af den For-
nemmelse, en saadan ung Pige let faar ved at træde som
Gjæst ind i Rigdom og Elegance: at det er hun født og
baaren til. Medens det Barnlige i hende et Øjeblik led
ved ikke ret og aabent at turde vedkjende sig Bekjendt-
skabet, krympede det Dameagtige i hende sig ved dette
Bekjendtskab og ved Hemmeligheden, der maatte skjules.
Al denne hurtige Uro malede sig i hendes Fysiognomi, idet
hendes Blik søgte at undgaa Vilhelms, og med den over-
ordenlige Agtpaagivenhed, man har som Ung og Ny i
Selskabslivet, og især naar man bærer paa Bevidstheden
om et svagt Punkt og er sensibel, opfangede Vilhelm
den omtrentlige Betydning af hendes Ansigtsudtryk og
vaandede sig derunder. Ottilie havde vendt sig til Ellinor,
og Ellinor, der var i Uro, gav sig til at tale hurtig med
Vilhelm, medens Ottilie fjernede sig.
Becker kom. Han var i Forvejen underrettet om, at
Oberstlieutenantens skulde indbydes; men om Vilhelm
Carøe havde han Intet hørt, og ved sin Indtræden saa han
det smukke unge Menneske ved Siden af Ellinor. Var der
en Inklination imellem dem? Havde man leget med ham,
Becker, medens han troede at lege med dem? Skulde han
maaske engang være tilstede for at høre hendes Forlovelse
blive deklareret? Skulde disse af Verden oversete, uvi-
dende, landsbyagtige Mennesker dog ved et Træf kunne
stille sig saadan, at de smilede over ham? Denne Tanke
forstyrrede ham ganske; Alt i ham blev til Had og Hævn-
lyst. Ellinor mødte et af hans Øjekast, der var saa skarpt
og maalende — saa stolt, syntes hende — at hun undredes
over, hvordan hun med sin Fantasi havde vovet at om-
tumle en saadan Mand.
Men efter en Stunds Forløb opdagede dog Beckers er-
farne Blik, hvor Magneten var, der tiltrak den unge Carøe,
og nu var han pludselig i sit Element. Han kunde være
sikker for sit Vedkommende og gaa Andre lidt i Vejen.
Under Maaltidet glimrede han fuldstændig, og Vilhelm, der
var saa ung og saa ubetydelig og saa sig imellem skjønne
Kvinder og troede sig i en virkelig Fornemhed, Rangens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
