Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 RAVNEN
Magt. Hjertet slog stærkere af Sympathi, Stolthed og en
besynderlig Ydmyghed; han saa med en Følelse, der lig-
nede Ærefrygt, hen til disse nys foragtede Landsoldater,
hvoraf endnu nogle vare paa Broen, og som gik frem
for om et Øjeblik virkelig at møde Fjenden. Men denne
Følelse, der grænsede nær til Sentimentalitet, varede kun
kort. Han. lod sig ro over til Føden af Dybbel, og der
gav han sig rask til at stige op ad den brede, jevne
Skraaning, ikke for at slaas med, men for at være med,
for at se.
Bagved en Hær, der slaas, er der altid stort Røre:
ridende Bud, der fare afsted i forskjellige Retninger,
fremdragende Tropper, tilbagegaaende Vogne, Ambulancer,
Munitionskarrer, Marketentere, ventende Tropper af for-
skjellige Vaabenarter, spredte hist og her, hvilende og
dog tilsyneladende i Bevægelse, fordi de ere Dele af det
hele, store, bevægelige Billede, og fordi Øjet, Sindet, der
opfatter dem, er stærkt bevæget. Man kan let tage fejl
af, hvor Kampen egenlig er, især naar man som Kapitajn
Winter nærmer sig med den Forestilling, at Landhære
stille sig op i to lige Linjer og skyde paa hinanden.
I det kuperede Landskab saa han, altsom han kom frem,
enkelte spredte Grupper i Krudtrøg, Ild glimtede ud af
Røgen; men han troede, at Slaget holdtes langt borte,
hvor Kanontordenen lød. Han kom forbi enkelte Be-
kjendte, der spurgte, om han var med som Amatør, men
forresten havde Andet at varetage end føre en lang Sam-
tale. Han undrede sig over den krigerske Ro, de saa
hurtig havde tilegnet sig, og især blev det ham paafal-
dende, hvor kraftig Stemmerne lød. Det var som ny-
stemte Instrumenter. En Officer tilbød at gaa et Par
Skridt med ham og vise ham et Sted, hvor han kunde
se godt. Undervejs hørte Kapitajn Winter en Fugl fare
over sit Hoved og udstøde en underlig Piben. Han spurgte
sin Ledsager, hvad det var for en Fugl, hvortil Officeren
svarede, at det var en Kugle. ,,Jeg skal aldrig nægte,"
plejede Kapitajn Winter senere at fortælle, ,,at jeg øn-
skede mig ombord; for, ikke at tale om, at jeg ikke havde
stor Lyst til at blive ramt, saa havde jeg ikke Lov til at
lade mig saare eller dræbe der; jeg var udsat for at ske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
