Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 279
Allandsens Ulykker af mine Foresatte og blive udlet til
af hele Verden, hvis jeg fik en Arm eller et Ben slaaet
istykker. Men Landofficeren satte saadant et ækelt Smil
op, og saa maatte jeg jo blive.”
Altsaa, Kapitajn Winter blev; men han fandt snart
det Sted, som Landofficeren havde anvist ham, temmelig
ubehageligt; thi der sang mange Fugle. Med det strate-
giske Blik, som Mennesket hurtig tilegner sig under saa-
danne Omstændigheder, opdagede han, at et lille Stykke
derfra var der bedre Dækning, og der stod ogsaa en
lille Trop Soldater. Winter gik derhen og hilste paa
Officeren. Det var Lieutenant Hansen. De havde ikke
set hinanden siden hin Aften i Humlebæk, og for Begge
var det vel ved i Hast at tænke tilbage og sammenligne
dengang og dette Øjeblik, som om de i de tidligere Aar
havde ligget i en Rus og nu vare vaagnede til Livet.
Lieutenant Hansen gjengjældte med kold Høflighed Kapi-
tajnens Hilsen. Et Øjeblik efter kom en Ordonnans og
bragte ham en Befaling. Han gav en kort Ordre til sine
Folk, og i det overordenlig lille Mellemrum mellem Or-
dren og dens Efterlevelse henvendte han sig til Kapitajn
Winter.
»Hr. Kapitajn," sagde han, ,,da jeg sidst havde den
Ære at være sammen med Dem, blev jeg, tildels vel ved
egen Skyld, bragt i en Situation, som i andre Armeer
vilde have ført til en Duel imellem Dem og mig. Jeg har
aldrig opgivet Tanken om at slaas med Dem. Men nu
foreslaar jeg Dem, at vi duellere ved, at De paa Deres
Etats Vegne, ved Siden af mig, hjælper mine Folk med
at tage det Dige. Min Ordre lyder derpaa."
Kapitajn Winter havde ikke Tid til at overveje. Paa-
virket af Bataillen, Krudtrøgen og Lieutenantens Ord
handlede han ,,ud af det, som var i ham", instinktmæs-
sig, uden Betænkning; han tog militærisk til Huen og
vendte sig i Retning imod Fjenden uden at svare.
»Marsch! Marsch!" raabte Lieutenanten til sine Folk,
»følg efter mig og den Herre; det er en Søofficer; vis
ham, hvordan vi kan slaas tillands. Paa dem, Karle!
Hurra!"
Karlene svarede med et nogenlunde fast Hurra og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
