Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 281
Skud, den Frivillige vaklede et Øjeblik og sank derpaa
sammen.
Kapitajn Winter havde ikke givet synderlig Agt herpaa.
Da han stod paa Diget, vendte han sig imod Lieutenant
Hansen, tog paa militær, kold, høflig Vis til Huen, og
medens Lieutenanten gjorde Front imod ham og hilste
ham paa lignende Maade, begav han sig paa Tilbage-
vejen, vistnok med blandede Følelser over at have været
under en anden Mands Haand, men dog at have med
egen Magt og Vilje udført en Bedrift, skjønt ikke paa
rette Plads og rette Maade, saa at han ikke for Verden
kunde gjøre den til sin.
Saasnart Kapitajnen havde vendt sig, gik Lieutenanten
hen til den Frivillige, der havde reddet hans Liv, for at
se, om han var ganske død. Der var til hans Forundring
intet Saar at se, og ved nøjere Eftersyn viste det sig, at
Kuglen havde ramt Geværet og slaaet Kolben ind mod
Hjertekulen, hvoraf blot en Afmagt var Følgen.
Lieutenant Hansen behøvede i sin Rapport ikke at
pynte paa sin Bedrift. Naar blot det, som havde givet
Anledningen, blev udeladt, var Kjendsgjerningen, hvor-
til de nærmeste Afdelinger af Hæren havde været Vidne,
betydelig nok. Han behøvede kun at melde, hvad Klokke-
slet han havde faaet Befaling til at tage en fjendtlig
Stilling: ti Minuter efter var den tagen med Bajonetten.
Idet han med rigtig Takt afholdt sig fra at sige Mere
end det Nødvendige herom, tilføjede han derimod en glim-
rende Lovtale over en Frivillig, Menig Vilhelm Carøe,
og Følgen heraf var, at den Menige blev gjort til Sergeant,
medens Lieutenanten blev Kapitajn og Ridder.
Den følgende Feltpost bragte Mdm. Carøe i Nyboder
Breve fra begge hendes Sønner, der havde kæmpet om-
trent paa samme Tid, den ene tillands, den anden til-
vands. Medens hele Byen var i lydelig Sejrsglæde, hæ-
vede Mdm. Carøes simple, naive Gemyt sig ikke op til en
romersk Matrones Stolthed over at have født Fædre-
landet to af dets Sejrvindere. Hun var vistnok paa sin
Maade glad og stolt, men som en af de Mange, af hvem
Fædrelandet, uden at tale tydelig og fortrolig til dem,
forlanger Ofre; hun var mest betagen af Taknemlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>