Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 RAVNEN
satte sig i Bevægelse. Et Par faldt strax, da de kom ud
af Dækningen, og skjønt nogle af Karlene studsede, gik
Marschen frem. Men Takten, hvori Marschen gik, var
for Kapitajn Winter ubehagelig. Han nærede just ingen
brændende Længsel efter at komme Fjenden paa Livet
og fægte mod Bajonetter, og dog var Aistanden, der
skilte ham fra Fjenden, yderst pinlig, naturligvis paa
Grund af Sangfuglene, og fordi det nu saa tydelig viste
sig, hvorfra de kom; thi man kunde se Geværpiberne,
der med den dødeligste onde Vilje sænkede sig for at
søge en dansk Mand ud til Fald eller Lemlæstelse. Da
det nu var imod alle Æresregler at befri sig fra den
ubehagelige Afstand ved at forlænge den, ønskede Kapi-
tajn Winter med en vis nervøs Heftighed at forkorte
den og ’kunde tilsidst ikke modstaa denne Lyst. Han
vendte sig om til Karlene og raabte: ,,Hør nu, Manne,
vi kan, den O— lyne mig! ligesaa godt springe i det
som krybe i det! Alle Mand, en, to, tre! bus paa!" Der-
med løftede han sin Stok og løb paa.
Der behøves under saadanne nervespændende Omstæn-
digheder ofte kun ganske lidt for at vende Stemningen,
endogsaa fra ;Forsagthed til Heroisme. Karlene brølede
Hurra, fulgte efter, brølede endnu engang, og da Fjenden
saa, at idet skulde være Alvor med en Bajonetfægtning,
forlod han Diget efter en med usikker Haand afskudt
Salve.
Med al Agtelse for Jenserne — hvorved vi jo i Reglen
forstaa vore Soldater af Landbostanden — maa det dog
siges, at de, som ved denne Lejlighed kom først paa
Diget, hørte til den ,,intelligente" Klasse, nemlig foruden
Søofficeren og Lieutenant Hansen en ung kjøbenhavnsk
Frivillig. I samme Øjeblik, som de Tre, næsten Side om
Side, kom op paa Diget, bemærkede den Frivillige blandt
de vigende Fjender en Underofficer, som havde gjort
omkring og rolig tog Sigte paa Lieutenant Hansen, der
stod frit og ganske udsat for Kugler som en Skive. ,,Tag
Dem iagt, Hr. Lieutenant!" raabte den Frivillige og sprang
uvilkaarlig imellem, idet han ligesaa uvilkaarlig udstrakte
Haanden med det afskudte Gevær som for at afværge
eller dække. Næsten i samme Nu faldt det fjendtlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>