- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
297

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAVNEN 297

anatomeret, hvad der ved visse Lejligheder foregaar i
Sindet, vilde vi maaske finde, at i det Øjeblik en Følelse
af Behag, der nærmer sig til Kjærlighed, opkommer hos
en ung, fin Kvinde, selv hos en saadan, som vilde have
al Grund til at stole paa at kunne blive gjenelsket,
saa ledsages denne Følelse af en med Undseelse blandet
Frygt og, navnlig overfor et saadant Tegn som Vilhelms,
af Frygt for at have givet Arnledning, at have ved sin
Adfærd fremkaldt Noget, der ikke er idealt og højt som
den Følelse, man selv tror sig istand til. Og hvor uvil-
kaarlig og hastig denne Fornemmelse end er, foranledi-
ger den dog, at Sindet med sin Stolthed ligesaa hastig
og uvilkaarlig søger Noget hos Gjenstanden, paa Grund
af hvilket denne ikke skulde behage. Den begyndende
Kjærlighed er ofte ledsaget af en meget skarpsynet Kritik,
der forsvinder, naar man er bleven beroliget og tror sig
rettelig elsket. Der gives mange Forlovede eller For-
elskede, som have talt ilde om hinanden før Forlovelsen.…
Dette er nu egenlig vulgært; men det falder ind under
den foran opstillede Regel, at den begyndende Kjær-
lighed af Ængstelighed kan søge Noget at udsætte paa
Gjenstanden, og værst er det da, naar man finder Noget,
der for Ens egen Bevidsthed faar Betydning, og som
man ikke kan bortræsonnere. Ottilie fandt den Grund
eller det Paaskud, der laa i hendes Erindring: han var
af Skibsdreng- eller Matrosfamilie, og den Vægt, som
Oberst-Datteren og Kusinen til en Orlogskapitajn lagde
paa denne Kjendsgjerning, forøgedes ved en særlig Om-
stændighed.

Der var dengang en offenlig Hemmelighed om et For-
hold, som unge Damer ikke kunde tale aldeles frit om,
men som de godt kjendte, og nogle af dem troede, at det
var demokratisk, eller at Saadant hørte ind under Be-
grebet Demokratisme. Samtidig med, at de paa Afstand
beundrede Folket, det kæmpende Folk, den simple Land-
soldat, ,, Jens", havde de en Følelse af Had til en Tilstand,
der hvilede paa Anerkjendelsen af ,,simple Folk" og efter
deres Mening bl. A. havde hidført det Antydede. Mellem
endel yngre Damer af Familie, og Ottilie hørte til dem,
var der en stiltiende Sammensværgelse: det Fine, Noble

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free