Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 RAVNEN
Kapt. Hansen og Vilhelm traf en Sommerdag sammen
ude i Skoven. Vilhelm havde været i Byen for om mulig
at se Ottilie hos Beckers og havde ogsaa opnaaet denne
Lykke, men med samme Resultat som hidtil. Han var
gaaet ud til Skoven for at sejle med Helsingørsåamp-
skibet fra Bellevue, og da han havde Tiden for sig, gik
han ind i den ensomme Skov for at vente. Der traf
han Hansen ene, og de gik i Samtale om ligegyldige Ting
op ad Vejen til Fortunen. Omtrent midtvejs staar til-
venstre en Hvidtjørn, og ved den er anbragt en Bænk;
Tjørnen stod helt med hvide Blomster. De saa i Tavshed
paa den og satte sig under den.
»Er det ikke besynderligt," sagde endelig Hansen, idet
han rejste sig og igjen saa paa Tjørnen, ,,jeg har været
her saa mange hundrede Gange og saa mangen Sommer
set denne Tjørn staa hvid med Blomster, men aldrig
lagt Mærke til den, det vil sige, aldrig før mærket, at den
lever, at den ligesom betyder Noget."
Vilhelm havde for længe siden baade overfor saadanne
Træer og overfor andre skjønne Ting i Naturen havt en
Fornemmelse af, at de betød Noget, at der var en Sjæl
i eller om dem, at der var et hemmelighedsfuldt-fjernt,
stumt Slægtskab med Noget, der omgav Ottilie, og da han
mekanisk svarede: ,,Hvad betyder den da?’”, var han
halvt bange for, halvt ønskede han, at høre Svaret:
Ottilie.
Hansen havde paa Tungen eller i Hjertet at svare:
»Den betyder Ellinor,’ men sagde: ,,Aa, jeg ved ikke.”
Men han vedblev lidt efter med stigende, møjsomt
dulgt Energi: ,,Og jeg ser hele Skoven for første Gang!
For første Gang i mit Liv føler jeg, at den er uskyldig,
og jeg har en Fornemmelse af, at en Slags Mirakel er
sket, at jeg selv er blevet uskyldig. Kan Du forstaa det?”
Vilhelm svarede uden at se op: ,,Saa maa der væré
foregaaet noget Stort i Dit Sind."
»Det er der ogsaa.”
Efter et nyt Ophold vedblev Kapt. Hansen med en
Stemme, der bævede af dulgt Enthusiasme: ,,Jeg var til-
freds, her var et Bæger saa stort som Thors, da han
drak Havet, og at jeg kunde tømme det paa et eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
