Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 339
Velgaaende og raabe det saa højt, at hele Verden hørte
det, men blev saa forskrækket, at den aldrig turde sige,
den havde hørt det."
I den dybeste Uro og Frygt for, at Hansen mente Ot-
tilie — thi hvem kunde han ellers mene? — sagde Vilhelm:
»Engang skal det dog siges."
»Nej, det skal aldrig siges!"
»Ikke engang til hende selv?" spurgte Vilhelm, stadig
med nedslagne Øjne og med kort Aandedræt.
»Nej, ikke engang — mindst til hende selv — — med-
mindre Vorherre eller — imorgen den Dag tog en vis
Mand — — nej, ikke engang saa! Jeg kan ikke tænke
mig, at det nogensinde kan blive anderledes, end det er!
Det kan ikke blive bedre. Hvad nyttede det mig, naar
hun dog tænkte paa en Død! Nej! Hun er for mig, saa-
dan som hun nu er, underligt nok, aldeles uforklarligt,
den mest jomfruelige, herligste, helligste Skabning —"
»Hvorfor er det saa uforklarligt?" spurgte Vilhelm,
der netop fandt det aldeles klart.
»Hvorfor?Y’ svarede Hansen, men var ikke istand til
at bringe denne Tanke saa stærkt frem for sin Bevidsthed,
at den kunde naa over Læberne: ,,Fordi hun er gift."
Vilhelm undersøgte Hansens Ord. Det forekom ham,
at der et eller andet Sted var Noget, der enten ikke pas-
sede paa Ottilie eller antydede, at hun var bleven for-
lovet, og han sagde, idet han rejste sig og aabent saa paa
Hansen: ,,Sig mig, hvem er bleven forlovet?”
»Forlovet? Ingen — det, jeg ved.”
»Altsaa, den, Du taler om, er ikke forlovet?”
»Var hun blot ikke Andet end det!"
»Oh!" sagde Vilhelm og greb Hansens Haand.
»Finder Du det saa slemt?”
»Nej, aldeles ikke,"
»Naar man taler om den Slags Ting, er man ellers
ikke saa facil. Jeg havde, oprigtig talt, ikke haabet, at
Du var det.”
Vilhelm samlede sig og begreb endelig helt. Han sva-
rede: ,,Det er aldrig rigtig heldigt, rigtig lykkeligt."
Hansen udbrød: ,,Vi staa her under Guds frie Himmel.
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
