- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
362

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 RAVNEN

FEMTE KAPITEL

Medens Ferdinand foer efter en æventyrlig Fugl og
efter Sporene i en Sag, som en Advokat, selv i heldigste
Tilfælde, ikke vilde tage sig af, stod i den Kreds, hvor
Krog var Centrum, Alting stille, tilfredsstillende stille,
betragtet fra hans Standpunkt. Politiske Anliggender
bragte vel Uro i Huset, men en behagelig Uro, netop af
den Slags, han havde ønsket. Fabriken var pekuniært
taget ikke af overvættes stor Betydning for en saa rig
Mand; men han havde andre Grunde til at ønske den
eller dens Befolkning under sin Haand, og det havde han
opnaaet, uden at han behøvede at trække haardt i Løk-
ken, der var kastet om den. Rigtignok kjendte han ikke
Forholdet mellem Jemmy og Else; men det behøvede
Tid for at blive ham en Hindring eller Ubehagelighed.
Hvis Forholdet mellem Vilhelm og Ottilie havde ud-
viklet sig, kunde det kommet hans hvilende Plan med
Oberstfamilien i Vejen; men det stod ligesom tryllebundet.
Simon Levi var hemmelig vred, men for ubetydelig til
at kunne skade, følte det selv og havde igjen stillet sig
under Krogs Fane, saasnart han blev kaldet. Alt var
roligt; hvad der mulig kunde bragt Forstyrrelse, fjernede
sig frivilligt og ydmygt. Saa gaves Stødet til en Bevægelse
fra en Kant, hvor Krog mindst havde ventet det: fra
hans eget Middagsbord.

Becker deltog ikke gjerne i Krogs store Middagssel-
skaber, tildels fordi, som han sagde, hans Pligter ved
Theatret forhindrede ham, men i Virkeligheden og væ-
senlig fordi de Interesser, der sædvanligvis beskæftigede
Selskabet, vare ham for fjerne, og fordi han, som engang
havde set ned paa Krog i social Henseende, nu fandt
ham betydelig og stedse voxende, omgiven af Folk, blandt
hvilke selv en Skuespiller som Becker ikke kunde spille
en Rolle. Huset, hvor han havde trot at skulle herske,
var blevet ham for stort og desaarsag ubehageligt.

Men en enkelt Gang maatte han dog være med, og paa
den Tid, vi nu ere ved, gav Krog paa sin Fødselsdag
en meget smuk Middag. Det var rigtignok kun et Herre-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free