- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
366

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

366 RAVNEN

men det blev ham umuligt at faa Ellinor i Tale, og da
han kom sammen i Enrum med Etatsraad Krog, vidste
han ikke ret, hvad han skulde sige, fordi han ikke
vidste bestemt, for hvad han var anklaget. Han valgte
derfor at tale i Almindelighed og sammenblande saa man-
ge Ting som mulig, tilvejebringe saa rørt Vand som
mulig. Han sagde, at der kunde jo i ethvert Hus op-
komme lidt Uenighed, og især med et saa livligt Gemyt
som Ellinors. Han kunde maaske have saaret hende;
men han vidste ikke hvordan, og i alt Fald kunde det
ikke være ulægeligt, da han ikke havde villet saare. Det
var dog ikke et enkelt uheldigt Ord, men Viljen til pt
gjøre Fortræd, hvorpaa det kom an, pg det vilde Elli-
nor vist ogsaa selv føle, hvis hun ellers var ene om Sa-
gen og ikke Andre stode bagved; thi det var jo nok mu-
ligt, at han, Becker, var kommen til at gaa En og Anden
i Vejen, som havde Indflydelse paa Ellinor, mere Ind-
flydelse, end han, Becker, hidtil havde antaget, ellers
kunde han jo ogsaa have vogtet sig. Men naar en Dame
gifter sig, saa plejer hun jo i Almindelighed, om ikke
at opgive, saa dog at løsne sig lidt fra sin Familie —.

Her standsede Becker lidt for at fornemme, om han
var anklaget for Fornærmelse mod Etatsraaden; men
Krogs Ansigt blev lige ubevægeligt, hvorfor Becker ved-
blev:

»Naa, Herregud, jeg dadler ikke min søde, lille Elli-
nor for, at hun holder af sin Broder; men det er dog
for haardt, hvis jeg skal straffes, fordi jeg ikke vil
lukke Øjnene.”

»For hvad?" spurgte Krog.

»Nu, ja," sagde Becker, ,naar Alt kommer til Alt,
er Jemmy jo et voxent Menneske, og jeg vil ikke sige,
at jeg har nogen Ret til at kritisere, hvor maaske knap
hans Fader har."

»Hvor er det?" spurgte Krog.

»Det er hans Kjærlighedsforstaaelse med vor Tjeneste-
pige."

»Bah!" sagde Krog.

»Ja, jeg sagde fejl, jeg mente vor Husjomfru."

»Deres — vores Else?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free