Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 RAVNEN
vide, hvor han er." — Og i sin Ivrighed rejste Kapt.
Winter sig for at gaa.
Den lille Scene havde med Et drevet Blodet tilbage
til Ottilies Hjerte. Hun levede igjen, fordi: Nogen levede.
Der var Mennesker, som havde lidt Uret, og som stille
havde taalt den og gaaet deres egen Vej, maaske i For-
ladthed og Kummer, men med Bevidstheden om at være
Noget i dem selv. Og der var Folket — den begede
Trøje, som havde staaet for Skud og kæmpet sig fremad
og ved en besynderlig Ideassociation gik hendes Tanke
fra den begede Trøje til et fransk Vers:
»C’est que la Liberté n’est pas une comtesse,"1)
«
»Carøe," sagde imidlertid Obersten, ,,vi har en Carøe,
unge Morten Carøe, paa Fabriken — saa kunde Du jo
tage ned med og se, om det ikke var af den Familie."
»Hvor er den Fabrik, Onkel?"
»Nede ved Helsingør.”
»Nej, ellers Tak, Onkel, det er for langt at søge, naar
jeg rimeligvis kan finde nærmere — — men hvad er det
med den Fabrik? Er Onkel blevet Fabrikant?"
»Aa, jeg er lidt interesseret i en lille Anstalt, som
vi kalde Fabrik. Jeg fik rent tilfældig Lejlighed til at
sætte en flink Fyr i Vej, og nu har jeg faaet Under-
retning om, at man har indrettet det meget kjønt for mig
dernede, og saa vilde jeg have min Kone og Ottilie med;
men Du kjender jo Oberstinde Winter: nu er Sommeren
lidt vaad, og saa er hun bange for at bo et Par Dage i
en Skov."
»Og saa vil min smukke Kusine heller ikke?" spurgte
Kapitajnen.
»Nej,”" sagde Obersten, ,,saa er det strax ikke pas-
sende. Ikke passende at rejse med sin egen Fader!
Et Soldaterbarn! Jeg burde kommandere —"
»Det vilde jeg gjøre i Deres Sted, Onkel. Hvad vilde
saa min Kusine gjøre?"
»Jeg vilde adlyde.”
»Saa kommanderer jeg, min Sjæl og Salighed! Trutte-
rut! Trutterut! Trutterut! Til Oppakning! Hele Batail-
lonen, Skulder! Marsch! Mutter bliver hjemme ved Depotet.”
1) Se Pag. 319.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
