Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 381
»Ja, saa siger jeg til Moder, at det er paa Komman-
do," sagde Ottilie i Døren.
Oberst Winter lagde, som vi vide, aldrig nogen Plan
og havde altsaa heller ikke tænkt paa, at den unge
Krog — ifølge Faderens Beretning — var paa Fabriken,
og da han ingen Hensigt havde i saa Henseende med at
føre sin Datter derud, havde han heller ikke fundet det
nødvendigt at gjøre nogen Meddelelse til Etatsraaden,
der vidste og lagde Vægt paa, at Vilhelm Carøe var derude.
Men da man kom til Fabriken, var Jemmy efter sin
Sædvane i eller ved Humlebæk, og man traf, til gjensidig
Overraskelse, sammen med Vilhelm. Det er ikke oplyst,
hvorvidt Ottilie havde vidst eller anet, at Vilhelm var der
paa Egnen; i alt Fald mærkedes Intet paa hende, og
paa Obersten mærkedes ikke Andet end Fornøjelse over
at forny Bekjendtskabet med den unge Student, der nu
var blevet hans Vaabenbroder. Obersten lod sig føre af
Morten, medens Vilhelm gik med Ottilie for at vise og
forklare Fabriken.
Man forestille sig en Forelsket, der allerede har op-
givet Haabet, og for hvem, pludselig Underet sker: uden
nogen synlig Grund kommer Hun en Morgen, med sit
mageløse Blik, med et Smil som ingensinde før, kom-
mer langvejsfra til ham og vil se, hvad der er hans
daglige Beskæftigelse. Saa faar denne en ny Betydning,
den ophører at være virkelig, den er en Drøm eller en
Digtning, som tager Form af hendes Spørgsmaal og Blik.
Om det saa var Larmen, Lyden af Hjul, Hamre, Spind-
ler 0. s. v., blev den som et venligt Væsen: den foran-
ledigede hende til at være nær og tale højt til ham,
frembragte en tilsyneladende Fortrolighed — var den
tilsyneladende, eller var den virkelig? Hvorledes kunde
han skjelne? Han havde tørstet efter et Blik af hendes
Øjne, og nu drak han det ind, som Sandet drikker Regn.
Der var ikke det ringeste Koketteri i Ottilie, da hun
saaledes virkede paa ham. Hun var selv paavirket af
Kraften, der lød og bevægede sig om hende, og af hans
Personlighed, der i disse Omgivelser, i denne ligesom nye
Verden, i dette Bjergværk, stod for hende løsreven fra
alle uvedkommende Tanker og kun var sig selv eller kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
