- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
387

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAVNEN 387

Hun jog den bort; men der kom en anden. Der er Ti-
der, da en ung Kvindes Sind bevæges stærkt og dog ikke
kan faa egne Tanker til sin Raadighed, men griber eller
gribes af Digte, der komme i Brudstykker ligesom vil-
kaarlig afrevne, af Vinden baarne Blomsterblade. Det
summede paany om hende:

»Wer nie sein Brod mit Trånen ass,

Wer nie die kummervollen Nåchte

Auf seinem Bette weinend sass,

Der kennt Euch nicht, Ihr himmlischen Måchte —")

og hun saa sig om efter en haard, ru Sengefjæl, hvor hun
kunde sætte sig hen og komme i Forbindelse med de
»himmelske Magter". Der var ingen saadan Fjæl, men
en nydelig Alkove og hun følte et Savn eller en Selv-
bebrejdelse ved at se Elegancen.

Kloge Folk ville maaske mene, at under disse Melodier
eller Sange var Eros skjult tilstede. Det er muligt; men
Ottilie havde de uerfarne Pigers Mangel eller skjønne Pri-
vilegium, ikke at vide det. Hende selv bevidst var der i
hendes Sind overvejende eller udelukkende Fortrydelse
over at have gjort Mdm. Carøe Uret, at have krænket
Noget, hun selv vilde ønske at stræbe efter, og denne For-
nemmelse fik en saadan Magt, at hvorsomhelst hendes
Tanke vendte sig, saa hun Mdm. Carøes Skikkelse, og
tilsidst gik hun til Vinduet for at se efter den i Virke-
ligheden.

Mdm. Carøe stod i sin Dør og nikkede til Vilhelm,
der syntes i Begreb med at gaa ad Skoven til. Inden hun
gik ind, kastede hun et flygtigt Blik op til Vinduet, og
Ottilie hilste hende og rødmede dybt derved. Mdm. Carøe
hilste igjen med et dybere, mere ærbødigt Nik, men dog
paa en Maade, der ikke viste Ydmyghed, og denne Maade
behagede Ottilie i høj Grad. Alt, hvad Mdm. Carøe nu
gjorde, var vel gjort. Lidt efter gik Ottilie ned, og da hun
kom tæt forbi Mdm. Carøes aabentstaaende Vindue, saa

1) Den, der aldrig aad sit Brød med Taarer, den, der aldrig i kum-
merfulde Nætter sad grædende paa sin Seng, han kender Eder ikke,
I himmelske Magter!

25"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free