- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
46

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE

»Her skilles vi,’ sagde den unge Pige; ,,farvel.”

»Skilles?’ sagde Franz bedøvet.

»Ja,”" svarede hun og gav ham Haanden.

Han stod lidt lavere end hun, og idet han greb hen-
des Haand, trak han, uden selv at have Vilje og Dristig-
hed dertil, hende til sig, og deres Læber mødtes.

Inden Franz endnu kom til Besindelse efter dette korte
Øjebliks berusende Magt, var hun borte, og han gik
nedad, fordi Vejen gik nedad, og fordi Andet ikke fore-
kom ham muligt, men med en Fornemmelse, som om
han egenlig ikke fjernede sig.

Næsten med hvert Skridt, han tog, blev hin Verden
ovenfor ham klarere og herligere. Rigtignok syntes det
ham en egen, næsten pinlig Maade, hvorpaa han var
bleven bragt ud af Hallen; men det var det Særegne ved
hans Sjælsstemning, at han tog det Oplevede helt med
sig, levede deri som Noget, der baade var virkeligt og
symbolsk, og saa blev ogsaa hin Dansescene symbolsk:
der stod altid noget Fjendtligt mellem Menneskene og
Paradiset; men Hun, som havde fulgt ham ud, holdt For-
bindelsen aaben.

Da han kom tilbage til die Katze, fandt han sine Kamme-
rater liggende under Bordet eller" henstrakte paa Gulvet
i meget uordnede Grupper. I Morgendæmningen saa de ud
som Lig; men hans Erfaring sagde ham, at de ikkun sov
en Rus ud. ,,0,’ sagde han, ,,her ligger den søvntunge
Menneskeslægt, medens jeg har været Gudernes Gjæst.”

En af hans Kammerater kom. Han havde været nede
ved Floden og vasket Rusen af sig, og han raabte ved
Synet af Franz: ,,Hvor har Du været henne? Du var borte
fra Dit Banner hele Natten! Du vil blive dømt fra Æren
ligesom Ridder Kenneth!"

»Ja, som Ridder Kenneth!’ svarede Franz i Ekstase;
»jeg har som han været borte fra Banneret ifølge højere
Ordre, men en meget højere end den, han adlød."

»Det var som Pokker!"’ svarede Vennen; ,,hvor høj var
da den Ordre, og hvorhen begav Du Dig?"

»Op i Himlen! Jeg har været i Himlen, ja i Himlen,
det tror jeg forvist!"

»Tal nu ikke i Gaader. Har Du været fuld før os Andre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free