Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA PARIS 1868 141
tes af en ærlig, poetisk Mand eller af en Kvinde, der selv
har formaaet at føle saadan. Endelig var man kommet
til Enighed om den romantiske Beslutning, at man vilde
gifte sig, hvis de Begge ved at mødes i Interlaken
paa en bestemt Dag gjenkjendte hinanden.
Det var altsaa en Anden, han havde skullet møde i
Interlaken! Og der kunde for hende, som nu plejede
ham, ikke være nogen Tvivl: det var hende, Provins-
damen, med de romantiske Øjne. Og nu troede han, at
det var hende, Pariserdamen; paa hende havde han ved
en Skuffelse overført al den Begejstring, som en Andens
Brev havde vakt hos ham!
Hvem var da hun? — Datter af en Adelsmand og en
Grisette, forladt af sim Fader og ved Døden berøvet sin
Moder, af Naturen udrustet med store Gaver, bevarende
en stor Skjønhedsfølelse og en dyb Længsel efter det Gode,
skjønt hun havde gjennemgaaet et Kunstnerliv i Paris;
naar Alt kom til Alt: bedre end sit Rygte.
Hvad skulde hun nu gjøre? Tilstaa ham Alt, ende de
faa Dages Lykke, Poesi og Fred, hun havde nydt ved
hans Side, med en Selvydmygelse? Medens hun tænkte
over Maaden, hvorpaa det burde ske, paatog Tilfældet
sig Afgjørelsen. Han fandt i hendes Album nogle Strofer
af en af hans egne Sange, og han spurgte: ,,Hvem har
skrevet det?’ — Hun svarede: ,,Det har jeg." — ,,Men
det er jo en anden Haand!" raabte han forskrækket. —
»Ja,’” sagde hun, ,,jeg er ikke Damen fra Dauphiné; men jeg
er ikke Skyld i Fejltagelsen.”" — ,,Hvor er da hun?" raabte
han. ,,Men det er ligegyldigt .... jeg elsker kun Dig, Elisa!
Du er blevet. min rette Elisa ..:.. men hun ....
maaske venter, lider hun ....
Og det var aabenbart, at hvad der i hans Sjæl var blevet
romantisk og mysteriøst paavirket af hin Kvindes Breve,
nu flagrede tilbage til hende, at han sønderreves af to
stridende Magter.
»Lad os tage tilbage til Interlaken," sagde hun.
Da de ankom, forefandt Paul et Brev. Der stod: ,,De
har ikke gjenkjendt mig. Farvel."
»Men hvem er da Du?" spurgte Paul, idet han vendte
sig til Elisa.
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VII 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
