Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 FRA PARIS 1868
tydeligt, at han med Møje tilbageholdt et Udraab af glad
Overraskelse, da han saa Navnet Elisa. Men imidlertid
var hun gaaet paa sit Værelse, og skjønt hun anede, at
han spejdede efter en Lejlighed til at se hende, holdt
hun sig inde.
Næste Morgen tidlig red hun ud med en Fører, og hvad
hun omtrent havde ventet, skete: han fulgte efter hende.
Men han kunde ikke komme hurtig nok afsted, og paa
Bjergstierne tog han fejl af Vejen, hun havde taget, og
tabte Sporet. For at skaffe sig Udsigt over Egnen og mu-
lig opdage hende, besteg han tilfods en Klippe, og herfra
saa han hende; men i Sindsbevægelsen og Skyndsom-
heden faldt han ned og blev liggende blødende og bevidst-
løs. Hans Fører bragte ham med Møje til en Hytte,
netop som hun kom forbi. Hun sprang af Hesten, forbandt
hans Hoved, blev hos ham, sendte Bud til Interlaken,
efter sin Bagage, og otte Dage hengik, medens han lang-
somt kom til Bevidsthed og til Kræfter. Den første Brug,
han gjorde af sin Bevidsthed, var at kalde hende sin
Elisa og henrykt udtale Haabet om, at eftersom det
lykkelig var sket, som skulde ske, skulde de snart giftes.
Af det, han i sin fuldstændige Hengivelse og Lyksalig-
hed omtalte, fattede hun lidt efter lidt Sagens Sammen-
hæng.
Blandt de Breve fra Damehaand, der kom til Paul lige-
som rimeligvis til mange andre Digtere og Forfattere,
havde der været et, som paa mere end sædvanlig Maade
tiltalte den Længsel efter og Tro paa det Ubekjendte,
som Digtere bære paa. Det var fra en Enke i Dauphiné.
Hun havde øjensynlig forelsket sig i det Billede af Dig-
teren, som hans Digtninge havde fremkaldt; hun lagde
ikke Skjul paa sin Beundring; men hun udtalte den.
med en saadan Ærlighed og tillige med en saadan Ynde,
at hendes Billede blev ham i højeste Grad elskeligt. Hun
havde opgivet det Postkontor, hvor hun under et opdigtet
Navn kunde faa hans Svar poste restante, og dette førte
nu til en lang Korrespondance. Hendes Breve vare mærk-
værdige ved deres Blanding af Romantik og Retskaffen-
hed, ved deres Fuldstændighed i Tilstaaelsen af hendes
Lidenskab, en Fuldstændighed, hvis Skjønhed kun fat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
