Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASER 163
Folk øg for religiøse Folk, som vide, at Maaltidet skal
endes med en værdig Fremsigelse af den lange hebraiske
Takkebøn. Man ophører aldrig ganske at være en Me-
nighed, hvis religiøse Præg er blandet med et nationalt.
Derfor skete det, at den Gemytlighed, som de polske
Historier havde fremkaldt, slog over i en vis hjertelig,
fortrolig Tale om jødiske Forhold i Almindelighed, om
Jødernes Skæbne her og i andre Lande. Etsteds var der en
Forfølgelse at omtale, et andet Sted havde en eller flere
Jøder svunget sig højt. Jødernes Fejl bleve omtalte, og som
Exempel blev nævnet En, der etsteds udfordrede de Krist-
ne med sin Rigdom, altid vilde trænge sig frem, intri-
gerede, gjorde sig vigtig, men var bleven ydmyget.
Den anselige Mand tog nu Ordet og sagde: ,,Geschieht
ihm Recht! Hrutzpo!1) Der skete ham ganske Ret! Man
stiller sig ikke paa Taaspidserne, om ogsaa man er en
rig Mand. Penge er Meget. Penge er ikke Alt."
Den anselige Mand tænkte maaske ved disse Ord al-
deles ikke paa Simon Levi, og de Andre heller ikke, i
første Øjeblik. Men Simon fornam dem strax som en
Hentydning, og mulig var det Udtrykket i hans Ansigt,
der bragte de Andre til at høre Ordene endnu engang.
Selve Samtalens Natur havde hidført en Pavse; nu blev
den pinlig, og Ingen kunde komme ud over den. Der
faldt et Vink om, at det var. Tid at bensche (sige Bord-
bønnen), og Simon kom derved ud af den Art Stiv-
krampe, som havde betaget ham. Men han forglemte
sig i den Grad, at han, i Stedet for at indbyde den Vær-
digste eller Fornemste til at sige Bønnen for, selv sagde
den. Medens han med alle ydre Tegn paa Devotion, med
lukkede Øjne og gyngende Overkrop, fremsagde Bøn-
nen, huskede han sin Fejl, fortrød den, men var dog paa
en Maade tilfreds med den, af Trods og Vrede, tænkte
paa sin Rigdom, fandt den utilstrækkelig, var ulykke-
lig.
" Da det Hele var forbi og Gjæsterne vare gaaede, sagde
Simon Levi efter en lang Tavshed fil sin Søster: ,,Na,
en Gang er ingen Gang! En Gang har jeg været meschugge2?)."
1) Uforskammethed. 2?) Gal. — Men der er noget uoversættelig Komisk
i Ordet meschugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
