- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
164

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164 MASER

Efter ny, lang Tavshed tilføjede han med den besyn-
derlige jødiske Selvironi: ,,Hør, Gidel, ved Du hvad?
Jeg forstaar det ikke. Man siger jo, at Lykken er en
Nekeivo:). Nu, hun skal være velkommen! Men hvad
vilde hun hos mig? Jeg forstaar det ikke. Hvorfor gik
hun ikke heller til en ung, smuk Mand? Kan Du for-
klare mig det?"

Gidel svarede: ,,Vil Du vide det, Simon?”

»Om jeg vil vide det! Hvorfor spør man? Kan Du
svare?"

»Fordi en ung Mand maaske vilde beholde Alting selv;
men Du kan give unge Mænd."

»Um!" sagde Simon og kom pludselig tilbage i en
Tankeretning, der slet ikke var ham behagelig.

Længe før han fik alle tohundredetusinde Daler under
Laas og Lukke, strax ved første Indbetaling, var et pin-
ligt Spørgsmaal indtraadt for Simon Levi. Det var om
Maser. Ifølge Loven skal man give Tiendedelen af, hvad
man erhverver, til de Fattige, og der er mange flere
Jøder, end man tror, som den Dag idag efterkomme
denne rent moralske Lov. Men da Simon Levi begyndte
at tænke paa denne Pligt og anstille Betragtninger der-
over, syntes der ham en stor Forskjel mellem, om en
Mand sad i et jevnt Erhverv og deraf aarlig gav Tiende,
eller om han pludselig fik en stor Driftskapital. Skulde
han ifølge Lovens Bogstav give Tiendedelen af den hele
Kapital, altsaa 20,000 Rd., eller aarlig Tiendedelen af
Kapitalens Renter? Tilsyneladende vilde Resultatet i begge
Tilfælde blive et og det samme; men Regningen var denne:
Hvis jeg paa engang giver 20,000 Rd., saa maa jeg frem-
tidig hvert Aar endvidere give Tiendedelen af Renterne
af de øvrige 180,000 Rd., hvorimod, hvis jeg beholder
de 20,000 Rd., saa kan ’jeg aarlig give Renterne af dem,
og det kan da forslaa for det Hele. ,,Tyvetusinde Rigs-
daler paa engang!" tilføjede Simon ved sig selv. ,,Hvil-
ken retskaffen Kjøbenhavner vil give 20,000 Rd. paa en-
gang, fordi han faar en Smule Arv fra Sydamerika?
Hvem vilde være nærmest dertil? Min Broder! Trænger
han? Har han ikke Brødet i Huset? Fik han tyvetusinde

1) Kvinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free