Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 299
ved svag Vind gaa i Dønning og brydes paa Revlen. I
Reglen skete dette henad Solnedgang, og naar den røde
Solskive da stod hist langt ude paa Randen af Havet
og gjorde det homerisk vinfarvet, saa tog den stærke,
smukke Dreng, der paa de lange Bølger med de hvide
Kamme syntes midtvejs mellem Solen og den lysende
Strand, sig ud som en af de antike Centaurer, man ser
afbildede, eller som en; af Havrytterne i Poseidons Følge
— en Bemærkning, som dog sjelden blev gjort af Blok-
husfolk.
Da denne Paul Hvarre eller Hester-Paul er en af
” Hovedpersonerne, ja næsten Hovedpersonen i Historien
om Ekko’et, vil man vel ikke have Noget imod at gaa
et Par Skridt tilbage og dvæle lidt ved hans Barndom
og dens Omgivelser, skjønt der jo ikke kan være Stort
at berette. Man vil især ikke erfare Noget, der kan give
Ideer til et nyt pædagogisk System.
Opdragelsen foregaar i de Egne ikke meget ved be-
lærende Taler og endnu mindre ved Bøger, men ved
Exemplet i det enge Samliv. I et Hus, hvor Intet tør
gaa tilspilde, hvor selv Affaldet tillægges Værdi, hvor
Alt er en stille, sejg Kamp mod Nødvendigheden, bliver
Barnet tidlig nøjsomt og nøjeregnende, mere sparsomme-
ligt og knebent end egenlig begærligt efter Vinding, skjønt
ogsaa dette. I Skolen, mellem Pirup og Hune, gav Paul sig,
ligesom Kammeraterne, strax til at ,,prange". Først pran-
gede de om Knapper, saa om Knive o. desl. Den Ene
havde ikke Noget tilovers til den Anden, hvad Besid-
delse angik; men hvor der var en Tjeneste at udrette
ved personligt Slid, var man altid villig, forudsat, at
Vedkommende ikke selv kunde gjøre Gjerningen. Hvad
En formaaede, skulde han udrette, det havde Paul —
ligesom vel hver af de Andre — meget tidlig faaet Er-
faring om. Hans første Kamp, paa den Tid, da han
næsten var ligesaa tyk som høj, var den, at han skulde
føre en Kviekalv hjem fra Marken; Karlene stode til-
ligemed hans Fader ude og saa til, og en af dem gjorde
den Bemærkning, at han lignede en kluntet Tøjrepæl,
som Kalven havde rykket op; men ingen af dem rørte
sig, hvor stridig Kalven end viste sig efter Kalveskik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
