- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
300

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 EKKOET

Hvordan det saa gik eller ikke, saa fik Tøjrepælen Kvie-
kalven hjem og i Stald, skjønt det varede længe. Saaledes
forberedt til, ikke at vente Noget af Nogen, kom Paul
i Skolen. Alligevel, ligesom det i Egnens nøgne Sand skyder
smuktfarvede Blomster op, brød der midt i Haardheden
en meget blid Følelse frem hos Paul: han forelskede
sig i Jochum Ras.

Jochum vil bedst kunne forstaas, naar man først hører
lidt om hans Fader, Rasmus Jochumsen. Han var Gaard-
ejer, tillige Strandfoged og Forbjerger samt undertiden i
al Stilhed juridisk Kommissionær paa Egnen; thi han
havde tjent hos By- og Herredsfogden i Hjørring, og
skjønt han kun havde tjent som Karl havde han dog
som god Vendelbo draget Nytte af Alt, hvad han hørte
og saa, dels ved tilfældige Besøg i Kontoret, dels ved
at kjøre sin, Husbond til Forhør, Avktioner, Udpant-
ninger, Strandinger. Han havde ikke lært Lovens Ord
og Bogstav, men mærket dens Aand eller maaske især
det, der ikke var dens Aand: dens svage Sider, de Punkter,
hvor der var Hul eller kunde gjøres Hul. Hans Klog-
skab bestod derfor mindre i at kunne sige, hvorledes
en Sag skulde føres, end hvorledes man kunde undgaa
Sag. Og alle Raad, han gav i denne Henseende, ud-
gik aldrig fra nogen synlig Tilbøjelighed eller Forkjær-
lighed for det Ulovlige, men fra Erfaring eller genial
Gjætning af, hvad der strengt taget var lovligt. Han
syntes en skarpt forstandig, nøjeregnende, ærlig Mand,
som rigtignok ikke vilde gjøre Verden bedre, men hel-
ler ikke værre, end den var, som aldrig sagde: Saadan
skulde det være, men: Saadan er det. Og deri tog han
saa sjelden fejl, enten for sit eget eller for Andres Ved-
kommende, at han paa Egnen nød samme Anseelse for
Retfærdighed som Åristides i det gamle Athen. Naar Ras-
mus Jochumsen havde sagt, at en Sag var klar, saa havde
En, der var indviklet i Sagen, en god Samvittighed.

Baade han og hans Kone — der enten af Naturen
eller ved Vane eller Omgang havde faaet en Familielighed
med ham — udmærkede sig ved, at deres store graa-
blaa Øjne altid, naar de talte med Folk, stode meget
stive i Hovedet. Man fik dem aldrig fra dette Stive eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free