Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 325
dyre Domme havde tiltusket sig fra Jochum Ras. Allerede
da Ais var paa Pirups Hvarre, havde han tænkt paa at
give hende den, men ikke havt Hjertelav dertil. Nu fik
han Hjertelavet og gav hende Knappen. Hun standsede
et Øjeblik og saa paa den, medens han gik videre, og da
han saa vendte sig for at oppebi hende, stod han for
hende i Guldskjæret. Hun fremtog af Lommen det dej-
lige, slebne Glasstykke, som hun havde fundet paa Stran-
den, og gav ham det. Der var rimeligvis hos de To ikke
Tanke om Forlovelse, og dog havde de ved deres Gaver
viet og givet sig til hinanden.
Dennegang vare Rollerne ombyttede, da Fader og Søn
kjørte hjem. Faderen var sunken tilbage i sin sædvan-
lige tavse Alvor eller var i dulgt, indre Bevægelse over,
at Teglværksplanen havde stødt paa Hindringer, hvil-
ket Paul ikke vidste, hvorimod han selv havde været
livlig baade indvendig og udadtil og var blevet saagodtsom
trolovet med Degnens Datter, hvilket Faderen ikke vidste.
Nu sank ogsaa selve Pirups Hvarre tilbage i sin vante,
ensomme Ro, og med Undtagelse af Høst og Efteraars-
pløjning forefaldt Intet, der er værdt at lægge Mærke
til, før Mortensaften.
Andersen havde sendt Skolelærer Mortensen en Gave.
Det hørte til de største Sjeldenheder paa Egnen, at No-
gen forærede en Anden Noget. Men Tilbøjeligheden til
at give Foræringer opkommer vel — naar de ikke skulle
være en Slags Betaling, Forudbetaling eller Bestikkelse —
af en vis højere Civilisation, hvor man er naaet ud
over Livets Nødtørft og kan lægge Vind paa det, der
formilder og forskjønner Livet. Den Foræring, som An-
dersen havde sendt Skolelæreren, var forresten en Gaas,
og vel kunde den synes ikke at have egenligt Værd som
Venskabs-Gave for en Mand, der selv havde et Par Gæs
gaaende udenfor sit Hus; men det er vist, at Mortensen
aldrig vilde have nænnet at slagte en af dem til eget
Brug, hvorimod det fulgte af sig selv, næsten som en
Æressag, at den af Andersen givne Gaas ikke var til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
