Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 333
Størrelse. Mortensen vilde faa 89 Rdl. i Pension, og det
var dog lovlig lidt, mente han, for ham og Kone paa deres
gamle Dage, tilmed da han Intet havde lagt tilside. Det
trykkede Andersen som et personligt Vanheld, fordi han
gjerne vilde gjøre Noget for sin gamle Ven, men ikke
havde Raad til at gjøre noget Klækkeligt. Paul kom her-
ved for første Gang til Bevidsthed om, at hans Fader sad
smaat i det; hans Tanke sprang til Pladsen bag Væven
i Saltum og tilbage igjen til hans gamle Skolemester. Han
gik ud paa Stranden, og medens hans Øjne uvilkaarlig
efter gammel Vane søgte efter, om der var Noget op-
drevet, vendte hans Tanke eller Indbildningskraft sig mis-
fornøjet bort fra saadanne Smaating, som han i forrige
Tider havde opsamlet, og forlangte af det store Hav noget
Betydeligt. Men ligesaa hurtig sagde hans Viden og Er-
faring ham, at den Ven kunde han ikke vente Noget af;
thi selv om Havet af Kjærlighed til ham vilde slynge en
Tremaster ind, saa fik han ikke Lov til at tage den og
havde ingen Ret dertil. Naar alligevel Noget i hans Sind
atter og atter rejste sig med ubetvingelig Forventning,
saa blev det dog tilsidst slaaet ned, fordi Havet og Stran-
den alt mere tabte det ringe Skjær, der havde hvilet der-
over ved Vinderdagens Lys; Vinden var gaaet om til Vest,
blev stærkere og stærkere med Taage og grumsede Bøl-
ger, der voxede og gjorde Stranden snever. I saadanne
Øjeblikke lover Havet den erfarne Klitbo Skibbrud, men
ikke en Ungersvend Lykke.
Ud paa Natten blev Paul vækket af en Banken paa Vin-
duer og Døre, og da han fik lukket op, kjendte han i
Stormen og Mørket Fjolle-Peer-Jens’s Røst: ,,Der er sket
en Stranding udfor Blokhus og en stor Ulykke! Sogne-
fogden stævner alle Mænd til Stranden.”
Ellers skete det ikke, at man ved en Stranding særlig
nævnede Ulykke, og Paul spurgte, hvad det var. ,,Det faar
I tidsnok at vide, Gud bedre!f’ svarede Fjolle-Peer med
usædvanlig ynkelig Stemme og skyndte sig videre.
Der var nu slet ingen Vej langs Stranden. Havet stod
helt ind i Klitten, fyldte de nærmeste Smaadale og slog
imod den ydre Klit med tunge Drøn, der hørtes trods
Stormen og kunde mærkes ligesom Jordskjælv, naar man
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VII 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
