Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 EKKOET
kom nogenlunde nær. Paul kjendte Sligt for godt til at
bryde sig videre derom og skyndte sig ad den indre Klit
til Blokhus.
Der var Lys i Kjøbmandsgaardens Storstue, og da han
kom forbi Vinduerne, saa han uvilkaarlig ind og saa da
Noget, der for et Øjeblik gjorde ham saa stiv som en
Støtte. Paa det store Bord, der i det gjæstfri Hus plejede
at tjene som Spisebord, laa fem menneskelige Skikkelser
ved Siden af hinanden. De vare alle i svære Vandstøvler,
men med nøgen Overkrop og laa saa fredelig og regel-
mæssig, at det saa ud, som om de sov; men det var let
at kjende, hvad det var for en Søvn, Ved Enden af Bordet
sad Mdm. eller Moer Bils med bøjet Hoved og foldede
Hænder. Paul løsrev sig endelig fra Synet, der drog til
som et forstenende Æventyr, og gik ind. Pappegøjen, der
var blevet livlig af Lyset, modtog ham med Raabet:
»Hurra Styrmand fra Portorico!"’, og Mdm. Bils saa op.
Hun sagde: ,,Naa, er det Dig, bitte Paul! Ja, her har vi
redet godt. Du kan vel kjende dem igjen, for det synes
mig it, dø har forandret sig i Døden.”
Jo, Paul kjendte dem; det var Blokhusfolk alle Fem.
»Vi har havt et fælt Staahyr, som Du nok kan tro,”
vedblev hun; ,,Konerne kom. Hver vilde have sin Mand
hjem for at se, om der endnu var Liv i ham; men vi
havde rullet dem forsvarlig. Og hvad skulde de hjemme
mellem de stakkels Børn? — Værst var hun, Ains Løths
Ane. De havde da it levet saa godt sammen, kan a tro, og
a blev da ogsaa kjed deraf og sagde til hende, at nu skulde
hun gi’e sig tilfreds, hun var blevet honnet af med ham.
Nu skal de have Fred, til de kommer i Kisten. Naar det
bliver Dag og der kommer Fremmede, skal de have mine
Brudelagener over sig. — Herre, Jøsses, at mine Øjne
skulde se den Ulykke!" Dermed gav Mdm. Bils sig til at
græde.
»Men hvordan er det dog gaaet til?" spurgte Paul.
»Ved Du da it, at der ligger et Skib paa Revlen? De
vilde ud til hende; men saa knak et Par Aarer, og de
maatte vende om, og lige i Havstokken kæntrede Baaden,
og saa var det et Minut, saa var syv Mand i Evigheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
