- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
339

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EKKOET 339

Det syntes at vise sig, at det Rette er Tingenes sande
Natur; thi Alt gik ikke blot flinkt, men med en vis, stille
Værdighed, ligesom i en ny Atmosfære, der i det Mindste
for en Gangs Skyld var behagelig, og uden megen Drik.

Skolelærer Mortensen kom ogsaa tilstede. Han var tryk-
ket baade af sin egen Modgang og af Egnens Ulykke, og
skjønt han betragtede begge som retfærdige og under-
tiden hen for sig citerede Jeremias sjette Kapitel, nit-
tende Vers: ,,Se, jeg fører over dette Folk en Ulykke,
deres Tankers Frugt", saa mente han dog ogsaa, at Ret-
færdigheden nu var sket Fyldest, og eftersom han af
sine Profeter ikke havde lært stort Andet udenad end
de truende Spaadomme, havde han nu ved forefaldende
Lejlighed vanskelig et Citat paa rede Haand. Han be-
mærkede ogsaa, hvor ordenlig det for Tiden gik til ved
Stranden, og da Paul henvendte sig til ham for at spørge,
om det gik an, at han blev nogle Dage længer hjemme
for at gaa den fremmede Kapitajn lidt tilhaande, sva-
rede han med disse Ord: ,,Endskjønt jeg maa sige Dig,
Paul, at Herren ikke lægger overvættes Vægt paa Men-
neskers Liv — thi hvorfor skulde der da være Død, ja
hastig Død, endog for de Retfærdige? — saa ser Han dog
med Velbehag, at Klittens Folk gaa ud at frelse Skib-
brudne og bjerge deres Gods med Tugt og Anstand, og
jeg vil nu sige Dig, at Herren ikke sætter sin Ihu-
kommelse bag Døren og Dørstolpen, som Esaias Profete
i sit syv og halvtredsindstyvende, ottende siger, at Jeru-
salem gjorde; men Han husker grant, Han, og holder
sit Ord, hvilket er mig behageligt for Din Skyld, fordi
jeg er Din gamle Skolemester, men dog nu maa fra mit
Embede. Men endnu er jeg her indtil Majdag, og saasom
Du begærer min, Myndighed til at give Dig Orlov at
blive her nogle Dage endnu, saa vil jeg paatage mig
dette Ansvar hos Præsten i Ingstrup. Og saa meget mere
dristig kan jeg gjøre dette, som samme præstelige Mand
endnu i denne Dag haver vist mig den Tillid at tilbyde
mig og min Ægtehustru Ophold hos sig, nu da min
gejstlige Øvrighed slaar Haanden af mig, for at jeg skal
gaa ham tilhaande med de unge Karle, han jevnlig tager
til Oplæring i sit Hus. Og vel antager jeg, at han mener

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free