Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 EKKOET
dette i al Oprigtighed og ikke tror mig gamle Skole-
mester at være et udslidt Øg, der ikke er bedre værdt
end at trækkes til Rakkeren; men alligevel har jeg den
Tro tillige, at han ogsaa handler saaledes imod mig for
Guds Skyld, hvilket Gud Herren heller ikke vil sætte
bag en Dørstolpe. Men indtil videre skal Du dog ikke
tale derom til Andre,”
Efter Begravelsen — der gik for sig med usædvanlig
Højtidelighed —, da Bjergningsarbejdet næsten var til-
ende, da man talte om at holde Avktion over det Meste
af Ladningen, men udsætte Avktionen saa længe som
mulig for at give Lysthavende fra fjerne Egne Lejlighed
til at indfinde sig, og da man endvidere ytrede Haab
om at faa selve Skibet flot og bringe det til Løkken,
hvor det vilde være nærmere ved en Kjøbstad og dens
Hjælp, sagde Paul Farvel for at begive sig tilbage til
Ingstrup og overraskede derved i høj Grad Kapitajnen.
Han havde trot, at Paul var ,,Faders Søn" og fast i alle
væsenlige Forhold, og erfarede nu, at han paa en Maade
tjente og skulde søge sig Tjeneste paa det Uvisse. ,,Følg
med mig," sagde han, ,,naar jeg faar mit Skib ud! Kom
med over til Holland. Jeg har en Broder, der er Kjøb-
mand, og en anden Broder, der ejer Jord. Der er Meget
at lære, og hvo ved, hvad det kan føre til! Unge Mænd
bør ud i Verden og se sig om!" — Dette Tilbud lok-
kede dog ikke Paul synderlig. Han var mere fast i
Forholdene og mere knyttet til Landet, i det Mindste
til Saltum, end han havde sagt til Kapitajnen eller sagt
sig selv tydelig, og skjønt han efter selve Præstens Me-
ning skulde søge Plads syd for Limfjorden, var dette dog
noget ganske Andet. — ,Ja, ja, vi ses igjen, vi tales
nærmere ved om den Sag," sagde Kaptajnen.
Da Paul undervejs var ganske enig med sig selv, syn-
tes det ham, at Aaret var begyndt underlig urolig, men
ogsaa stort. Han kunde knap forstaa, at det var ikkun
faa Dage, siden han havde set hin Klithøj, hin Skor-
sten, hørt hin Hund fare ud og bjæffe; det var ligesom
Altsammen blevet mindre, han var selv voxet, og hvor-
dan han saa vendte og drejede det, var det Store indeni
ham, især det nye Land, som Kapitajnen havde aabnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
