Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 34E
Hjertensgodhed straalede ud som et blidt Solskin. Der
blev en Kappestrid om, hvem der kunde drage hende
mest til sig, faa hende til at fortælle Noget, vise hende
Noget, der kunde fornøje eller overraske hende. Der
var jo ikke Meget af sidste Slags paa Præstegaarden,
og man blev derfor snart enig om at vise hende Gan-
højen og prøve hendes Forundring, naar hun hørte Ek-
ko’et.
Man kom da op paa Højen, stillede Ais med Ansigtet
vendt mod Kirketaarnet og opfordrede hende til at raabe
Noget.
»Ja, hvad skal jeg raabe?"’ spurgte Ais, allerede lidt
beklemt ved at skulle ligesom give en Forestilling.
»Raab: Vil Du være min Kjæreste?" sagde en af de
unge Piger, og de andre istemmede: ,,Ja, raab det!"
»Nej, det gaar da aldrig an!" raabte Ais.
»Aa, jo, vist! ... Vi er jo ganske ene! Se Dig om,
Ais, her er ikke et Menneske! ... Men Du maa raabe
højt, for at Taarnet kan høre det! Det er jo gammelt og
noget tunghør!"
Ais tog da Mod til sig og raabte: ,,Vil Du være min
Kjæreste?’ og strax efter lød det derovrefra med en
dybere Klang, som om det var en ung Karl, der svarede:
»Vil Du være min Kjæreste?’" — og pilsnart, forfærdet,
som om hun var falden i et Baghold, foer Ais afsted og
ind og skjulte sig i Præstegaarden, de unge Damer leende
efter.
De kjærtegnede og trøstede hende, forklarede hende,
hvad Ekko’et var, og bade hende gaa til Vinduet og se
ud over hele Egnen og endnu engang overbevise sig om,
at der intet Menneske var.
Men i samme Øjeblik, som hun vovede sig til Vinduet
for at kigge ud, saa hun Paul. Han kom, som det syntes,
fra Egnen ved Kirken; men i Virkeligheden havde han
slet ikke været der; han vidste, at Ais var paa Gaar-
den, vilde ikke gjøre sig et Ærinde ind, men gik urolig
udenfor i ubestemt Haab og Frygt for at træffe paa
hende. Ais troede, at han kom fra Kirken. Men saa
stærkt eller fint var det kvindelige Instinkt, Frygten
for at forraade sig til Damerne, at hun lod, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
