Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 EKKOET
hun Intet havde set, og uden altfor stor Hast trak
sig tilbage fra Vinduet. Men, videre naaede hendes Selv-
beherskelse ikke; hun kunde ikke, som hun ønskede, vise
et ubekymret eller fornøjet Ansigt; en Taarestrøm stod
inde i hende; hun var saa ulykkelig, saa besynderlig
ulykkelig; thi egenlig ulykkelig var hun heller ikke.
Præstens fra Vrensted kom i Besøg, en hel Vogn fuld,
og medens Damerne fik travlt med at modtage de nye
Gjæster, blev Ais et Øjeblik ene. Hendes Fader var kjørt
i Ærinde ned i Byen; hun længtes efter ham; hun følte
Angst for de Fremmede — Alle maatte jo kunne se paa.
hende, at der var Noget i Vejen —, og hun tænkte paa
at flygte, at møde Faderen nede paa Vejen, komme bort,
hjem. Hun aabnede Døren og kom et Par Skridt ud —
der stod Paul.
Han saa paa hende med et sælsomt Blik, bevægede
Læberne, inden han kunde tale; men endelig sagde han:
»Vil Du være min Kjæreste?’ Han vilde have tilføjet:
»Vil Du give mig et Kys?" Men selv om han havde kunnet
faa det sagt, blev der ikke Tid dertil; thi forfærdet
baade over hans Blik og over hans Ord, hvori hun
hørte Bekræftelse paa, at det var ham, der havde svaret
fra Kirken, ilede hun uden at svare ind igjen.
I samme Øjeblik som Paul havde sagt Ordene, stode
de for ham som en Synd. De vare komne som Frugt
af Overlæg; han havde udarbejdet dem i Ensomhed,
medens han gik med sin Uro og tænkte paa Husaren og
Pigen i Mørket; nu, da han havde set Ais og i Pludselig-
heden sagt dem, tørnede de tilbage paa ham, ikke efter
Ordlyden, men efter Meningen, som Noget, der var kommet
fra et Væsen inde i ham, han ikke turde kjendes ved.
Hendes Tavshed, Forskrækkelse og Flugt bestyrkede ham
i Følelsen af, at han havde forbrudt sig, at han havde
lystret det Dunkle, der fra Ganhøjen og Kirketaarnet
indviede ham til at gjøre Ondt. ,,Jeg blæser Dig et Stykke!"
lød igjen for ham og løftede ham som en stærk Vind,
tog alt Fodfæste fra ham, blæste ham bort.
Som i en Rus gik han ind i Borgestuen og sagde til
Karlene, at nu rejste han til Holland. Han vidste ikke
selv, om han mente det; men lige som han havde sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
