Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 EKKOET
ved maa bemærkes," tilføjer Protokollen, ,,at Kompa-
renten i den almindelige Mening er af svage Aandsevner."
Undersøgelsen standsede da ved hint naturlige Hul i
Klitbakken. En Udskrift af Forhørene gik til Amtet;
men der blev ikke foretaget yderligere Skridt, og Her-
redsfogden paalagde kun Sognefogden, i Tilfælde af,
at Paul Andersen igjen skulde vise sig, da at arrestere
ham.
Der er kun at tilføje, at ikke et eneste Menneske paa
Egnen troede Paul skyldig, Moralsk Skyld var der nu
engang Faa eller Ingen, som vilde tillægge ham for en
saadan Ubetydelighed; men man var ogsaa overbevist
om, at han faktisk ikke havde været i Besiddelse af
Kronometret, og at Hulen i Klitten ikke havde været i
Brug i de senere Aar. Derimod fandt man det ganske i
sim Orden, at en Undersøgelse, der mulig ved at føres
videre og videre kunde blive ubehagelig for Andre, blev
ledet paa Vildspor efter ham, siden han var vel borte.
Eftersom man ikke forstod hans Bortrejse, kunde den
i det Mindste, mente man, gjøre Nytte paa den Maade.
Den Eneste, der forstod ham, skjønt jo ikke fuldstæn-
dig, var Ais. Hint Ord: ,,Vil Du være min Kjæreste?”;
hendes egen Tavshed, hans Afrejse uden at sige Farvel
netop til dem i Saltum — Alt dette blev ved lidt Efter-
tanke til en sammenhængende Kæde, og hvis en Pige
nogensinde kan tilgive en Uhøflighed, saa maa det være,
naar hun opdager, at den hidrørte fra Kjærlighed og
det en Kjærlighed, der troede sig forsmaaet. Det var
hende, som havde jaget ham bort, og i samme Grad,
som hun derigjennem følte hans Kjærlighed, kom hendes
egen til Bevidsthed. Men hendes Liv var hengaaet saa
rolig og blidt, at hun ikke kunde forestille sig Pauls
Fjernelse som noget Varigt; han maatte begribe, at hvis.
han nu talte, vilde hun ikke tie saadan — thi nu, da han
var borte, syntes hende, at hun kunde tale meget frej-
dig — kort, det maatte blive godt, og dog gjorde paa
samme Tid Fjernelsen hende daglig mere og mere ondt.
Under Trykket af denne Smerte eller Fortrydelse gjorde
hun da Noget, som maaske ikke vil forskaffe hende
Agtelse hos adskillige Læsere eller snarere Læserinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
