- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
351

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EKKOET 351

i Kjøbenhavn og andre, større eller mindre Byer: Hun
forfattede et Digt. Det tør vel næsten anses for afgjort,
at man uvilkaarlig har imod en Pige, der vover sig
tit med Pennen at beskrive sin Kjærlighed og dens
Sorg, uagtet det er en aldeles national Skik. Der er jo
knap en Karl eller Pige paa Landet — i det Mindste i
Jylland — som ikke, naar Kjærligheds Skæbne gaar
ham eller hende imod, enten selv skriver en Vise der-
om eller faar den skrevet af en kyndigere Person, en
Seminarist eller en Kokkepige. Det dadler man hellen
ikke, naar man hører derom. Men hvis en Pige, der
ved Fødsel eller Opdragelse er noget over de naive Klasser,
gjør det Samme, saa synes man, at hun gjør Brud paa
Noget ... paa sin Kvindelighed. Hvori nu dette ligger,
og hvad Grund der kan være dertil, kunde maaske være
Gjenstand for en filosofisk Undersøgelse, men ligger uden-
for denne ufilosofiske Histories Opgave. Nok er det,
at Ais, man tilgive hende dette eller ej, uden Vejled-
ning, ledet af et nationalt eller lokalt Instinkt, forfat-
tede et Digt, som ikke kån udelades i denne Beretning
om to Børn, der bleve voxne, og som lød saaledes:

»Jeg vilde gjerne lægge min Haand indeni Din,
Jeg vilde gjerne sidde ved Din Side

Paa Skrænten af Klitten, naar ej den mindste Vind
Bryder Bølgerne, som langlig henglide.

Naar Solen spreder Guld, saa vide Øjet naar,
Og Lyngen sin søde Duft udstrømmer,

Da griber mig en Længsel, jeg daarlig modstaar,
Efter ham, om hvem altid jeg drømmer.

Over Havet saa vide min Kalden monne gaa,
"Men der naar ingen Gjenlyd tilbage.

Og alt mit Haab er svagt, ja svagere end Straa,

En Baad af Guld, som synker trods min Klage."

Der kan maaske rejses Tvivl om, hvorvidt et saadant
Digt er en aldeles paalidelig Selvskildring, og navnlig
kunde man tiltrods for Ais’s egen Forsikring antage,

23%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free