Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 361
sige, som der staar skrevet udi Jeremias Profete, tolvte,
syvende: Jeg haver forladt mit Hus, overgivet min Arv;
jeg gav min Sjæls Elskelige i hendes Fjenders Haand.
— Sandelig, sandelig!"
»Er det al den Trøst, De har, Skolemester?" spurgte
Ais grædende.
Mortensen betænkte sig længe og svarede endelig: ,,Hvis
ikke dette hersens var med Kronometret og Herreds-
fogden, vilde jeg svare med Profeten: Du, Galims Datter,
raab højt med Din Røst! Lad Lais høre Dig, Du elendige
Anathot! Esaias tiende, tredivte. Det er udlagt: vi kunde
skrive et Brev. Men nu ved jeg ingen Raad og Trøst
uden hos En."
»Hvem er det?" spurgte Ais.
»Det er den Ene, der har Trøst for alt Jorderige,
Har Du bedet til Din Herre og Frelser, Ais?"
Nej, det havde hun ikke særlig eller omstændelig i
den Anledning.
»Saa bed, Barn! Bed, som det er lært os at bede:
Ske Din Vilje i Himlen som og paa Jorden."
»Tror De saa, det bliver godt, Skolemester?"
Mortensen var ved at blive utaalmodig, men kom igjen
til at se paa hende og svarede da: ,,Ja, saa vil det blive
godt; paa den ene Led eller paa den anden; sandelig!"
Da han gik fra hende og kom ud paa Landevejen,
standsede han et Øjeblik i Usikkerhed om, enten han
skulde gaa hjem eller til Pirups Hvarre for at spørge
om Nyt fra Paul. Tvivlen blev bragt til Ende af en
Bonde, der kom nordfra og spurgte Skolemesteren, om
han vilde age med ad Hune til. Det tog Mortensen imod,
og paa Højden af Pirups Hvarre steg han af og gik igjen-
nem Klitten.
Andersen havde intet Nyt, og efter Sædvane talte de to
Mænd kun lidt sammen, medens de spiste deres Natter
(Aftensmad) og røg deres Pibe. Siden det var blevet lovlig
sildigt til at gaa hjem, og man ikke rutter med Heste og
Vogn, tilbød Andersen sin Gjæst Natteleje paa Gaarden,
og det tog Mortensen imod, men vilde dog først gaa et
Ærinde. Han havde ikke set sin Skolebygning, siden
han var draget derfra; nu kunde han i Mørket, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
