Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 EKKOET
gav ham de faa rede Penge, han ejede, og fulgte ham et
Stykke paa Vej gjennem Klitten.
Da Paul kom til Saltum og udenfor Degneboligen
spurgte en af Folkene efter Ais, blev der svaret, at hun
ikke var hjemme, og saa besluttede han at gaa til Ing-
strup Præstegaard: Der vilde man ikke forraade ham,
der kunde han tale endnu engang med Skolemesteren,
og naar det blev mørkt, kunde han vende tilbage til
Saltum og træffe Ais.
Da han nærmede sig Ingstrup og saa Ganhøjen, gik
han derop for at opdage, om Nogen fulgte ham; men
saa langt, han kunde overse Egnen sydpaa, var den
tom. Idet han nu stod deroppe, mindedes han, hvad han
havde lidt, siden han paa dette Sted udfordrede Ekko’et,
og kunde trods al Forstandighed ikke værge sig mod
den overtroiske Fornemmelse, at han havde begaaet en
Forsyndelse, paadraget sig en skjult Tilværelses Vrede.
Han havde ikke meget, Haab om at blive lykkelig paa
sin nye Rejse, men vilde dog gjerne. have en saadan
mægtig Fjende mindre eller, som man i den hedenske
Tid vilde udtrykt sig, have Fred med sit Fødelands
Landvætter. Sørgmodig som et Barn — fordi hans største
Sorg var den, den gjør det menneskelige Hjerte mest
barnligt — vendte han sig imod det hvide, kolde, en-
somme Kirketaarn. ,,Kunde det ikke blive nogenlunde
godt igjen, naar jeg beder om. Forladelse?’ sagde han;
men hans Mumlen døde hen i det store Rum.
»Det var dog ikke saa ilde ment dengang," sagde han
højere og blev næsten bange for sin egen Stemme; men
Intet svarede.
Endelig tog han Mod til sig, skjønt det var den Slags
Mod, hvormed følger en Følelse af, at Haarene rejse sig,
og raabte højt: ,,Kan Du blive god igjen?”
Det svarede i samme Tone, kun med dybere Stemme:
»Kan Du blive god igjen?"
Han havde ventet Ekko’et, han vidste paa en Maade,
at det var Ekko, og dog følte han det næsten som Svar
paa sit Spørgsmaal og fandt nogen Trøst deri. Han raabte
igjen:.,Ja, det vil jeg!" Men da han hørte Svaret: ,,Ja,
det vil jeg!" lød det meningsløst, ikke som Andet end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
