Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 369
Ekko. Men saa vilde han. dog i det’ Mindste, før han
gik bort, lade Luft og Ekko være med i en Velsignelse og
raabte: ,,Herren velsigne Hende!" — Det svarede igjen,
dybt og højtidelig: ,,Herren, velsigne Hende"; men der
fulgte et lydeligt ,,Amen!" efter, skjønt fra den anden
Side. Ved dette uventede Ekko vendte Paul sig mod den
Side, hvorfra Lyden kom, og i den begyndende, lette
Skumring opdagede han til sin Forskrækkelse, men ogsaa
til sin Glæde Skolemester Mortensen og Ais. Han foer
ned ad Højen; men enten Vendelbo-Naturen eller Tanken
om, at der dog ikke var Grund til at være tryg og glad,
fik hastig Magt, og han nærmede. sig dem med tilsyne-
ladende Koldsindighed.
»Men, Paul, hvordan kommer Du her?" raabte Skole-
mesteren.
Paul fortalte ham i Korthed, at han var strandet, og
da kunde Mortensen ikke lade være at udbryde, at han
dog sandelig havde faaet i alle Maader Lighed med Jonas
Profete, undtagen deri, at han hverken ved at rejse
bort eller ved at komme hjem havde havt Ærinde for Vor-
herre. Men midt i, at han udviklede dette, huskede Mor-
tensen formodenlig, at Paul dog kunde have et Ærinde
alligevel. og at han og Ais kunde have Trang til at tale
sammen; han fremtog sit Lommetørklæde og gav sig til
at bruge det med stor Lyd, medens han vendte sig lidt
til Siden.
»Goddag, Ais," sagde Paul; ,,hvordan staar det til?"
»Jo, Tak, Paul, og velkommen hjem!"
»Tak, Ais."
Derpaa blev der Tavshed. Mortensen tog paany til
Lommetørklædet og blev ligesom af Beskæftigelsens Styr-
ke og Vanskelighed trukken et Par Skridt længer bort.
Endelig sagde Paul: , Har Du endnu min Ravknap,
Ais?" ;
»Ja, jeg har, Paul."
»Gud ske Lov, jeg har ogsaa Din Gave; nu kan vi
bytte.”
Hendes Haand rystede, medens hun fremtog Knappen,
der hang i en Lidse om hendes Hals.
»For ser Du, Ais, det var det, jeg skulde sige Dig, Du
tog fejl, da Du gav mig den."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
