- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
400

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

400 EN FRANSK LANDSBYFEST

blev imidlertid at gaa op og ned, øjensynlig fordybet i
vrede og mismodige Tanker. Tilfældigvis kom han til at
se paa mig, og jeg bemærkede da et pludseligt Glimt i
hans Øjne, som om en Gjenkjendelsestanke slog ham;
men i næste Sekund vare vi forbi hinanden, og da den
lille Bod, hvor der sælges Bøger og Aviser, i samme Øje-
blik blev aabnet i den anden Ende af Perronen, gik jeg
derhen. Med Et saa jeg Mr. Elliots ved Siden af mig, og
med ligesaa gentlemanly Frihed, som om han havde været
ordenlig klædt, spurgte han paa Engelsk, om vi ikke havde
mødt hinanden i London. Jeg svarede, at jeg antog det.-
Med et Udtryk af Fornøjelse, der ligefrem forskjønnede
hans store, brede Ansigt, raabte han: ,,Gud ske Lov, at
jeg igjen hører Engelsk! Gud ske Lov, at jeg igjen kan
aabne min Mund og tale som et Menneske! Hvor skal De
hen? Til Kjulods?’ — ,Ja, over Culoz til Genf." — ,,Det
skal jeg med! Rent ud sagt, det er en Lykke for mig at
træffe Dem — for jeg antager, at De ikke har Noget
imod, at vi blive sammen."

Dette Udbrud var saa usædvanligt fra en Engelskmands
Side; det er saa sjeldent, at en Engelskmand vil tilstaa at
behøve et andet Menneske, og da det ganske sikkert ikke
var min Person, men min Evne til at forstaa Engelsk,
der gjorde mig nødvendig og behagelig for ham, spurgte
jeg ham, da vi sad sammen i Vognen, hvorfor han rejste
ene i Frankrig.

»Men det er ikke med min gode Villie!" raabte han;
»hvis De tror det, tager De storlig fejl. Nej! De ved
maaske, at jeg havde Aktier i en Kulmine og i en Fa-
brik. Jeg havde — det er forbi. Jeg har solgt mine Ak-
tier. Disse strikes behagede mig ikke; England taber ved
dem sin Overlegenhed over Fastlandsindustrien, og hvad
Kulminerne angaar, saa sover man aldrig rolig, man
ved ikke, hvad Øjeblik en sløv Arbejder aabner Sikker-
hedslampen, og — bums! — Explosion! — og man faar
ikke Udbytte, før Gruben er udgravet igjen, om den
nogensinde kan udgraves. Nej! Nej! Jeg er over den
Alder, da man holder af Livets Feber. Jeg sagde til mig
selv, som Shakespeare siger: Enhver Mands Liv har
en Flodtid, der løfter ham til Lykken, og jeg tilføjede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free