- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
401

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN FRANSK LANDSBYFEST 401

paa egen Haand: En forstandig Mand venter ikke, til det
bliver Ebbe. Saa solgte jeg. Saa havde jeg mine tre Pro-
cent Konsols til anstændig Kurs — og saa blev jeg syg;
Ikke sengeliggende, men ilde tilpas, gnaven, mismodig af
Dovenskab, naturligvis! Jeg spurgte Doktoren. Han sagde:
Rejs! — Hvorhen? — Til Frankrig, det er et smukt Land,
til Sydfrankrig, til Schweiz, til Alperne, spadser op ad
Alperne. — Men jeg kan ikke Fransk. — Saa rejs med
En, der kan Fransk; farvel! — Vel, jeg saa mig om efter
en Rejsefælle, der kunde Fransk. Traf De nogensinde
paa Mr. Edmonton, James Digby Edmonton? Prægtig Fyr;
havde levet et halvt Aar paa Guernsey; talte Fransk som
De Engelsk. [Men dersom man tror, at det er en Kom-
pliment, naar der bliver sagt, at man taler Engelsk, som
en Engelskmand taler Fransk, saa tager man storlig
fejl]. Han skulde bruge Druekuren. Jeg ved ikke, hvad
der fejlede ham, han saa ud som Sundheden selv; men
Doktoren vidste vel bedre. Vel, det var for tidlig paa
Aaret til at faa Druer i Paris, og man raadede os til at
rejse Druerne imøde, og vi kom til Dijon. Men der var
heller ingen Druer endnu. Saa fik Edmonton den Idé, at
medens Druerne modnedes, kunde han drikke Vin. Jeg
maa nu sige Dem, at Mage til Pomard, som man faar i
Dijon, er der ikke i hele Verden, og stakkels Edmonton
var forsaavidt undskyldt. Der er i Sandhed ingen bedre
Druesaft. Men Edmonton begik den Fejl at paastaa, at
Pomard ligesom anden fransk Vin kan drikkes som Mælk.
Det er en Overdrivelse; for Pomard er Bourgogne, og
Kræfter har den baade til det Gode og til det Onde, og
eftersom stakkels Edmonton efterhaanden gav sig til at
drikke urimelig meget — sandt at sige, hele Dagen, und-
tagen ved Frokosten, saa drak han Champagnekognak —,
fik han en Dag Delirium. Har De nogensinde set en Mand
gaa saadan og fange Fluer? Det er stygt. For ikke at faa
ham paa et fransk Hospital telegraferede jeg til en af hans
Søstersønner i London, og man hentede ham igaar. Men
jeg havde glemt at telegrafere efter en ny Rejsefælle, der
kunde Fransk, og egenlig kjendte jeg da heller ingen i
Hast. Hør nu, hvad jeg siger: Jeg har været i Afrika, inde
i Sahara; men jeg har aldrig vidst, hvad en Ørken var,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free