Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FRANSK LANDSBYFEST 403
Det vilde jeg gjerne, og en Vogn var snart rede i Ho-
tellet.
Ferney ligger i det franske Landskab Gex, en halv
Mils Vej fra Genf, paa en Slette, og man mærker under-
vejs ikke, at man kjører fra Schweiz ind i Frankrig,
undtagen ved en Bom, hvor man maa betale Bompenge,
omtrent 2 Mk. 8 Sk. for Heste og Vogn — et Tryk paa
Færdslen, som om Frankrig i sin Stolthed og Lykke vilde
gjøre Indgangen til sig vanskelig. Saadan tog det sig ud
dengang. Nu standser man maaske ved Bommen med
andre Følelser; men selve Bompengene ere næppe blevne
nedsatte.
En smuk gammel Lindeallé fører til ,,Slottet", en mid-
delstor, hvid Bygning uden nogen usædvanlig Arkitektur;
den nuværende Ejer har kjøbt det med Have, Park og
Jorder for 200,000 Frcs. Det Skjønneste er Beliggen-
heden. Man overser et vidtstrakt, frodigt Land med Skov-
grupper, Agre og hvide Bygninger, og fra Slottets Syd-
side, hvor en Have pranger med Vindruer, Abrikoser,
Ferskener og Blomster, har man en pludselig Udsigt til
Alperne med Montblancs vældige, tindrende Snekuppel.
Naar man er de høje Bjerge for nær, tynge de Fantasien;
men i denne Afstand, set paa Slettens Rand som en for-
underlig, blaa Bølgerække med snehvide Toppe, faar
Bjergmagten en Tilsætning som af Oceanet: Hvergang
man paany ser op, synes Bølgen at bevæge sig hen imod
En. Men har man faaet Bjergmassen fast i Øje, saa at
man ser dens mørke, urokkelige Tunghed, saa smiler det
fra de hvide Toppe, det er, som om de følte Frihed, Frisk-
hed og ’Lyksalighed ved at være saa højt oppe mod
Himlen.
Slottets Ejer var ikke hjemme, og Husfruen antog
formodenlig, at vi mest vare komne som andægtige Val-
farere til ,,den store Filosofs", ,,Digterkongens" Hjem.
Paa Grund af, at vi havde Anbefalingsbrev til hendes
Ægtefælle, vilde hun dog ikke, som det nok ellers er
Skik, lade en Tjener føre os om, men gjorde os den Ære
selv at være Cicerone. Jeg kan ikke huske alle Enkelt-
heder. Tilsidst kom vi ind i en rummelig Stue, der havde
et rigtig hyggeligt, gammeldags Præg. Det havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>