Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA PARIS 1871 429
Hunde blive gale! Det Ynkeligste, Skammeligste, mest
Forvorpne, som Solen nogensinde har skinnet paa! Ikke
Mennesker, Umennesker — det var Kommunen!"
Næste Dag var det Søndag og igjen meget smukt Vejr.
Alle, som have været i Paris i den ,,gode" Tid, ville
erindre, hvorledes om Søndagen den hele Befolkning,
Fornemme og Rige saavelsom den store Mængde, var i
Bevægelse, kjørte eller gik, især i Retning af Champs
Elysées og Boulogneskoven, hvor det larmede og klang,
hvor der udenfor alle Caféer og Restaurationer sad for-
nøjede Mennesker. Dette var den første Søndag, Pari-
serne i mange Tider havde havt til at nyde i Fred, og
da jeg henad Formiddagen kom ind ved Triumfbuen, saa
jeg rigtignok Kjørevejen, der ellers var fyldt med Ekvi-
pager, aldeles tom; men Sidegangene vare sorte af Men-
nesker. Langsomt arbejdede jeg mig op til Place de la
Concorde, Rue Royale, Boulevarderne — Alt en mylrende
Strøm. Jeg gik ned ad Rue Richelieu, gjennem Palais
Royal, ad Rue Rivoli tilbage til Place de la Concorde
— hele Vejen samme Trængsel, en Strøm, der syntes
at gaa i en umaadelig Kreds. Men Alle vare sortklædte,
og der hørtes ikke et Ord. Der var ingen Stole udenfor
Caféer og Restaurants, og alle Butiker vare lukkede.
Jeg saa ingen Børn, hørte intet Udraab — bogstavelig
den dybeste Tavshed. Denne Stilhed virkede efterhaan-
den med en Blanding af Tryk og Højtidelighed. Folket
var ude mellem Ulykkens Mindesmærker; men det stand-
sede ingensteds. ,,Skjønt seende, de saa dog ej," og der
var i denne Ikke-Seen mere Bevidsthed om Ulykken,
end nogetsomhelst Udtryk af Nysgjerrighed vilde have
forraadt. Den uoverskuelige, tavse Mængde gled forbi
som dunkelt vidende om, dunkelt betagen af en Skyld,
som valfartende uden at have et Maal. Tavsheden voxede
over mig, indhyllede mig, fyldte mig med en særegen,
Kjærlighed til Paris som den Stad, der paa sin Bekost-
ning gaar forrest med at gjøre vor hele Slægts Forsøg,
vover Alt, fra det Latterlige til det Sublime, lider mere
end vi Andre, men ogsaa lever mere end vi.
Staar Indtrykket af denne Dag som noget af det Største
og Dybeste, jeg nogensinde har modtaget ved Syn paa
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VII 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
