Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVROHMCHE NATTERGAL 443
tilføjede i naiv Tilfredsstillelse: ,,De ser ogsaa ud som
en god Pige. I Sandhed! Hvor er De fra? Er De her fra
Byen?"
»Nej, jeg er fra Nakskov.”
»Fra Nakskov? Hvad var Deres Fader?"
»Han er Felbereder."
»Han lever endnu? Hvorfor blev De ikke hjemme?"
»Fader giftede sig igjen, og min Stedmoder vilde helst
have mig ud."
»Stakkels Pige! — De er en god Pige. — Bliv ved at
være en god Pige."
»Det skal jeg nok,” svarede hun; men om Begge mente
det Samme derved, er usikkert. Avrohmche mente, at hun
skulde vedblive at tie med Ordet Suss.
Uden at han kunde gjøre sig rigtig Rede derfor, var
Avrohmche denne Aften og de følgende Dage tilmode, som
om han havde oplevet Noget, noget Usædvanligt. Det er
sandt, at han var bleven befriet fra en stor Angst og Fare;
men det var dog ikke dette alene. Hvor højst ubetydelig
Samtalen med Pigen end havde været, var den dog noget
ganske Nyt i hans Liv. Naar talte han med Nogen und-
tagen om Billetter eller om de træge Ubetydeligheder,
som vare Gjenstand for Underholdningen hos Mdm. Sass?
Naar spurgte han med Interesse om Noget, naar bragte
Svaret paa hans Spørgsmaal en saadan blid Livlighed
til hans Sind som fra denne Pige, der var fornøjet og
fornøjelig i Kraft af Ungdommen? Der kommer en Tid
i enhver Mands Liv, da Ungdommen virker paa ham med
en Magt, som han intet Begreb havde om i sin egen Ung-
dom; men paa Avrohmche virkede denne Magt saa meget
stærkere, som han var aldeles uvant med, at Nogen saa
paa ham og talte til ham med en saadan Velvilje og til-
lige var saa kjøn. Det lyste i det aldrende Menneskes
Sind, som om han paa underlig Maade havde mødt en
Søster, han ikke turde kjendes ved — og heller ikke vilde
kjendes ved; thi det var uendelig langt fra hans Tanke, at
der imellem ham og en kristen Tjenestepige eller Kvinde
kunde være nogetsomhelst nærmere, endsige hjerteligt
Forhold.
Og dog var det ham paany en Vederkvægelse, hvergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>