Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 AVROHMCHE NATTERGAL
den ind og hentede en blaa Lærke og et tykt, bredfodet
Halvpægleglas.
Avrohmche vilde, idet han tog Glasset, sige den jødiske
Bøn; men han fik en rædselsfuld Fornemmelse af, at
han ikke turde, at han i Tanke og Vilje havde svigtet sin
Gud og sit Folk, og fortvivlet tømte han Glasset uden Ind-
ledning. Da han var kommet sig efter den første Virk-
ning af den uvante Drik og følte Varme i alle Aarer,
sagde han: ,,Det gjorde godt alligevel.”
Der kom ikke Meget til Tanden," sagde Svenden.
Avrohmche svarede med underlig Latter: ,,Det kom ikke.
til Tanden og dog til Tanden!"
»Ja, godt gjør det allenfals," sagde Svenden, idet han
skænkede sig selv et Glas og tømte det.
»Hvordan skulde det komme til den rigtige Tand?"
vedblev Avrohmche. ,,Naar det kunde komme til den rig-
tige Tand, saa var jeg ikke her og De ikke her, og saa
behøvedes det ikke."
Svenden forstod ikke denne dunkle, talmudiske Tale
og nøjedes med at svare: ,,Prøv da en lille en endnu.”
»Ja, men en ganske lille en."
Avrohmche tog igjen en Slurk og tilstod med Tak til
Svenden, at det nu var meget bedre, hvorpaa Svenden
ønskede ham Godnat og gik ind.
Men da Svenden var borte, var ogsaa den menneskelige
Deltagelse og Øjeblikkets Adspredelse borte, og den frygte-
lige Virkelighed brød ligesom ganske ny og med feber-
bringende Magt frem for Avrohmches af Drikken ophedede
Bevidsthed. Det forekom ham umuligt, at det kunde være,
som det var, og han kunde dog ikke nægte det. Det blev
ligesom et Væsen, der var sammen med ham i Værelset
og det ene Øjeblik skjulte sig i en af Krogene, det andet
Øjeblik sprang imod ham, vilde gribe ham i Struben,
kaste ham i Gulvet. Imens fore Tanker og Erindringer
afsted som i den vildeste Runddans, og han saa de for-
skjelligste Ting paa engang: Emilie paa Torvet, glidende
bort som en Skygge, den unge Person i Logen, leende
ham i Ansigtet, Mængden i Forsalen uendelig dybt nede;
det brummede og lo, og det skingrede med Musiken af
»Svend Dyrings Hus" og Oprørsscenen i ,,Den Stumme”,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
