Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVROHMCHE NATTERGAL 455
og midt i det stod eller gyngede hans Fader i Luften,
dødbleg, og sagde til ham: ,,Du vil endnu for Theatrets
Skyld søge efter et Søm at hænge dig paa! Du er unyttig
og ubrugelig paa denne Jord!" Og naar dette gled bort
et Øjeblik, saa kom Rædselen for den Dag imorgen i
Skikkelse af et andet Spøgelse, der foer frem af Krogen.
Det var ikke til at udholde og ikke til at ryste af.
Han kunde ikke engang faa Magt til et Skrig, men stod
famlende midt i den halvmørke Stue, som under et Mare-
ridt, med et eneste, halvtydeligt Ønske: at slippe bort
fra Livet, der ikke ydede ham nogen Tilflugt.
Hvorledes kommer Selvmordstanken? Lægerne sige, at
den er en Sygdom, en Art Vanvid. Men i hvilket Øjeblik og
hvorledes slaar vor hemmelighedsfulde indre Organisme
over fra Enhed med sig selv til den Tvedragt, som er
Vanvidet, og som giver Tilskyndelsen? Og hvorledes kan
selve Vanvidet føre et Menneske til at hænge sig, et
Foretagende, der i fornuftige Folks Øjne er vanskeligt
og fordrer en besynderlig Forstandighed? Ved alle andre
Dødsmaader har man en Slags Øvelse. Enhver har prøvet
at stikke eller skære sig, at drikke Noget, hvoraf man
faar ondt 0. s. v.; de, der skyde sig, have tidligere afskudt
en Bøsse eller Pistol; men at hænge sig selv op paa et Søm
eller paa en Knage er Noget, der ligger udenfor al Øvelse,
og dog udføre Folk det i Afgjørelsens Øjeblik med en
Sikkerhed, der er ligesom en uhyggelig Genialitet i Van-
videts Stund.
Hvorledes kom Avrohmche Nattergal til at hænge sig?
Han stod ved Vanvidets Rand; men han var endnu ikke
tumlet ud over Randen. Hans døde Fader pegede paa et
Søm at hænge sig paa; men Avrohmche havde næppe
nogensinde taget det for stort Andet end et billedligt Ud-
tryk. Han ønskede sig bort fra Livet, men havde endnu
ikke mistet Selvopholdelsesdriften, den instinktmæssige
Kjærlighed til sig selv som levende Person. En tilsyne-
ladende Ubetydelighed gjorde Udslaget. Han saa, medens
den skrækkelige Runddans gik for sig, Noget paa Væg-
gen, noget Fast, ligesom et Menneske. Det var hans egen
gamle Frakke, som hang der; men ham syntes det med Et,
at han havde Selskab, at noget Menneskeligt var ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
