Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CZAREN I PARIS OG ALBERT HALL 479
dette Øjeblik samle 10,000 dannede Franske, der saadan
som disse Engelske vare disciplinerede under noget Fæl-
les, som de bare i sig og følte udenfor sig, saa vilde der
være et større og lysere Haab for Frankrig.
Der var i selve Hallen Tid nok til at anstille deslige
Betragtninger; thi det store Rum fyldtes langsomt, og
blandt de Kommende var der Mangfoldige, som ved
deres Personlighed henledte Tanken paa et eller andet
Betydeligt eller Særegent i det engelske Samfundsliv. Til
de særlig behagelige Syn hørte naturligvis Damerne, om
ikke alle ved Skjønhed eller Toilettets Rigdom og Smag,
saa dog hyppig formedelst deres Gang — en Egenskab, der
maaske især betegner en virkelig Dame. Noget Smukt
at se til var ogsaa Koret, bestaaende af omtrent 1000 Per-
soner, Damerne delte i to Partier, et i Hvidt og Blaat, et
andet i Hvidt og Rødt.
Punktlig Kl. 8, uden Hensyn til den manglende Czar, be-
gyndte Koncerten, og først Kl. 10 indfandt de store
Gjæster sig.
De anmeldtes af en Larm, der udefra slog imod Byg-
ningen: Mængdens Hurraraab. Der er ved saadanne Lej-
ligheder noget Rørende ved den ubekjendte Mængdes
Raab udenfor. Den ejer saa Lidt paa Jorden, men tager
Del i Alt, er altid som det antike Kor tilstede med sine
Sympathier, Instinkter, Anelser, men er rigtignok og-
saa tilbøjelig til, med samme Raab at hilse en Living-
stone, en persisk Schah og den unge Nilhest i zoologisk
Have.
Herinde rejste man sig, og det vilde rimeligvis være
det Samme som at tale til en Blind om Farverne, hvis jeg
for dem, der ikke have oplevet noget Lignende, vilde for-
søge at skildre det Indtryk, som en saadan pludselig,
tavs Rejsning af mange Tusinder gjør, denne Raslen,
dette Bølgeslag, hvori der er Hjertebanken.
Kejseren, iført mørk Uniform med røde Rabatter, kom
rask frem og indbød med en Haandbevægelse Prinsesse
Alexandra til at tage Plads paa hans højre Side; men en
lille Hindring indtraadte; thi hans Datter, Hertuginden af
Edinburgh, med det lille, runde, mongolske, meget deter-
minerte Ansigt, syntes at ville have denne Udmærkelses-
31=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>