Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER 129
kaarlig vendte jeg om, gik efter ham for at tale til ham,
for at sige ham Noget, for at høre ham tale, for at be-
røre det Hemmelighedsfulde. Men jeg turde ikke, jeg var
angst som for en Kvinde; intet Ord, hvormed jeg kunde
begynde, vilde komme frem i Hovedet, tilmed i det frem-
mede Sprog; men jeg vedblev at gaa efter ham, medens
Camille Desmoulins, ’Vergniaud, Danton, St. Just, Merlin
de Thionville, Napoleon den Store, Ney, Massena hvirv-
lede omkring inden i mig. Han mærkede, at han blev
fulgt, skottede til mig, gik raskere; det gjorde mig Sa-
gen end vanskeligere; men jeg vedblev at følge. Han gik
ud af Vesterport, jeg efter. Han saa sig om, mærkede
mig i Hælene paa sig, sagtnede sine Skridt, jeg lige-
saa. Han gik lige ud, ad Vesterbro, Frederiksbergallé ;
hundrede Gange vilde jeg tale, men kunde ikke. Han troede
maaske efter sit Lands Skik, at jeg var en Politispion, at
han var under Tilsyn. Saadan naaede han ud i Frederiks-
berg Have, og der satte han sig paa en Bænk og saa re-
solut paa mig. Nu maatte det briste eller bære. Jeg tog
Hatten af og sagde: Goddag, Hr. Franskmand! (Bonjour,
Mr. le Francais). Han hilste høflig igjen og gjorde Plads
for mig paa Bænken. Vi saa paa hinanden. Han gjorde
den Bemærkning, at det var en smuk Have. Jeg sagde,
at der blandt andre smukke Ting var en Pavillon, hvor
Kongen drak The. Han spurgte, om Kongen var syg (thi,
sms jeg senere erfarede, at drikke The er” eller var
dengang mere end nu, det Samme for Franskmænd som
at tage Medicin mod daarlig Fordøjelse). Jeg svarede,
at Kongen befandt sig vel. Derpaa saa vi igjen paa hin-
anden; han gled ganske fra mig; jeg rejste mig, tog Hat-
ten af og sagde Farvel.
Mere Sympathi fandt jeg i ,,Læseforeningen". En Dag,
da jeg kom derop, sad der en Gruppe af unge Mennesker
og talte om den franske Revolution. En af dem var smuk,
med brune, sympathetiske Øjne, og svarede høflig og
imødekommende, da jeg nærmede mig og gjorde en lille
Bemærkning. Det var Poul Chievitz. Jeg havde set ham
før; men vi havde ikke talt sammen. En anden af de Sam-
talende var en ung Uhrmager, med langt, glat, sort Haar,
med et burschagtigt Udtryk, som han tilmed søgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
