- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Sjette Bind /
130

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER

gjøre vildt. Han vilde helst gaa under Navnet Danton
og tiltroede sig den rigtige Dantons Vældighed, naar han
kunde faa Lejlighed til at sige: ,,De Paudace! de P’audace!
toujours ’de Paudace!’) Og paa samme Tid stod han dog,
som jeg senere bemærkede, med en vis Ironi til sig
selv; han morede sig med at spille Danton. De andre
Samtalende kan jeg ikke huske. Eftersom jeg endnu var
under stærk Paavirkning af min historiske Læsning, kom
jeg til at gjøre den Bemærkning, at før vi kunde faa en,
Republik, maatte vi have republikanske Borgere. Det lo
man ad og kaldte mig den dydige Robespierre; men det
gjorde os ikke uenige, eftersom Et var fælles: Stemning,
og eftersom Republiken for Samtlige var en Fantasisag,
ikke Noget, der skulde komme enten idag eller imorgen.

Chievitz var et Par Aar ældre end jeg, omtrent 22 Aar,
og Kommis paa et Handelskontor. Men jeg har sjelden
truffet Nogen, der i den Grad som han saa ud som Stu-
dent, d. v. s. ung, begavet, med Præg af Ideer og Fore-
stillinger fra en ideal Verden og Drømme derom. Men
heri var dog noget Skin; thi hans medfødte Fantasi og
Sans var uden kraftig Næring og Ledelse; det Udbytte,
han havde faaet i en Realskole, havde ikke gjort ham
til Kjøbmand, og idet han var utilfredsstillet af sin Stilling
og higede efter noget Aandigt eller efter at gjøre sig gjæl-
dende som aandfuld, bødede han paa det Manglende ved
spredt Læsning mest i fransk Literatur. Men af det
Spredte kunde han ofte i Samtale gjøre Brug, som om der
var en Helhed bagved, skjøndt uden Arrogance og i
Reglen med Elskværdighed. Han kunde, naar han tog sig
Tid til Forberedelse, sige en lille fransk Frase med ud-
mærket Sving; men han kunde ikke tale Fransk. Dog,
jeg har efter hans Død skildret ham saa temmelig fuld-
stændig (i ,,Nord og Syd", 1856, 4de Bind), og her er
kun at tilføje, at han ikke selv var aktiv, men holdt af
i magelig Samtale at berøre Alt, hvad der kunde gjøres,
naar man var aktiv, ,,naar man gad". Under en Samtale
af saadan Art, formoder jeg, er en Dag den Tanke kom-
men, at ,,;man" burde skrive et rigtig godt, livligt Blad,
der opponerede paa en ganske anden Maade end den

1) Dristighed, Dristighed og atter Dristighed !

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/6/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free