Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
Den sidste Restaurering av Kirken fandt Sted i 1888. Der blev
da bygget et større Stenkor mot øst og Dør- og Vinduesaapningene
utvidet. Indvendig blev der saa at si gjort rent Bord. Naar undtas
de fire store Søiler blev hele det indre Utstyr fjernet og erstattet med
nyt, saa Kirken fuldstændig har skiftet Præg. Den er nu en av
Norges største Landskirker med 1450 Sittepladser.
For ganske kort Tid siden er der paa Foranledning av den
nuværende Sogneprest bragt for Dagen endel gamle Ornamenteringer" i
Indgangen til Kirken fra Taarnet. I Hjørnet, hvor Veggen og
Dør-aapningen møtes, er der hugget som et Haandtak. Nedentil er det
utsmykket med tre i Sten hugne Mandshoder. Indenfor Dørkarmen
er der i samme Høide lignende „Ornamenteringer". De har fra
gammel Tid været dækket av Kalk og Træ, som nu er fjernet.
Selbu Kirke var meget længe i privat Eie. De sisste Eiere var
Krause og Hirsch, som ved Skjøte av 1. December 1847 solgte den
til Kommunen.
Selbu Prestegaard, Næssta eller Nested, har en meget vakker
Beliggenhet, og var efter Krafts Beskrivelse den betydeligste Gaard
i Prestegjældet. Nu er den sterkt reducert, saa der blot fødes 3
Hester, 15 Storfæ og 8 Smaafæ. Ogsaa Prestegaarden har været
hjemsøkt av Svenskene. Kort før Jul 1564 blev Presteboligen av dem
antændt og opbrændt. En stor og smuk Prestebolig blev opført
under Sogneprest Rosenvinge henved Midten av det 18. Aarhundrede.
Da Tidens Tand hadde gnaget sterkt paa den gamle Gaard blev den
„utrangert" og en ny Prestegaard efter Tegning av Landbruksingeniør
Arentz opført.
I Tidens Løp har Selbu Kirke været betjent av adskillige
merkelige Prester, hvis Navner endnu lever i Sagn og Folkemunde. Først
i Rækken blandt disse staar Hr. Jens og Hr. Petter, av hvem der
stod et svare Ry som „Visprester" eller „Svarteboksprester". Sin
store Viden i de sorte Kunster hadde de nok allerede dokumentert
i Wittenberg, hvor de efter Sagnet hadde avlagt Prøve paa sin
For-farenhet. Det heter saaledes, at ved Utgangen av Skolen dernede
maatte Elevene balancere paa en Stang mellem to høie Taarner. Blot
to Elever bestod Prøven, og det var Jens og Petter. De øvrige
styrtet ned.
Hr. Jens’ egentlige Navn var Jens Bloch. Hans Far var Prest i
Selbu under Armfeldts Tog i 1718. Jens var først Kapellan hos sin
Far og blev ved hans Død i 1725 hans Efterfølger.
Hr. Jens var en stor Finneven og omvendte og døpte mange
Finner, hvorav der var adskillige i Selbu. Overtroen var i hine Dager
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
