Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELBU KIRKE
stor deroppe. Specielt nærte man Respekt for Finnene, hvem man
mistænkte for Troldom. Det het, at de skjøt med Ganfluer og
Gan-naale og kastet Sott paa Folk og Fæ. Men Hr. Jens som kunde sin
Svartebok ut og ind var Mand for at mestre dem, saa den Onde rent
maatte gi tapt. Han fik derfor Ord for at eie overnaturlige Kræfter.
Jens Bloch døde omkring 1730 paa en meget uhyggelig Maate.
Han var reist i Sognebud til en syk og laa veirfast paa Balstad. 1 det
Hus, hvor han overnattet, opstod der pludselig Ildløs, og i
Forvirringen glemte man Presten, saa han indebrændte.
„Hr. Jens"s Efterfølger var „Hr. Petter" eller Petter Rosenvinge,
som var Prest i Selbu fra 1737 til 1769, da han døde. Det var i hans
Tid, den endnu benyttede Prestegaard blev bygget. Petter
Rosenvinge var en Mand med fremragende Evner, usædvanlige Kundskaper
og betydelige Talegaver, saa det ikke var underlig han fik Ord for
„at vite litt mere end sit Fadervor". Om ham som Svarteboksprest
fortælles der endnu mange Historier, som alle gaar ut paa at vise,
hvilken Magt han hadde over den Lede selv. Og det var det
merkelige med Hr. Petter, at han altid hadde det paa Følelsen, naar
Djævelen var løs et eller andet Sted i Menigheten.
Saaledes hændte det engang paa Gaarden Velvansmoen, hvor der
fandtes et Eksemplar av Svarteboken, at Konen i Mandens Fravær
fik Tak i denne og læste Kapitlet om at løse Fanden. Fluks kom
han selv i egen høie Majestæt anstigende, saa Konen og Barna sat
sanseløse av Skræk. Men heldigvis indfandt sig da Presten, som
hadde hat Fornemmelsen av, at der var galt paafærde. Da den Onde
saa Presten vilde han smutte ut av Døren, men Hr. Petter var ikke
sen til at „binde" ham, hvorefter han med en Naal ståk Hul i
Vindusblyet og befol „Bukkefotmanden" at krype ut gjennem det. Denne
ga sig til at trygle og tigge om at slippe, men uten Pardon maatte
han tilpers, og han pep og jamret sig ynkelig, da han for ut gjennem
Hullet.
En anden Historie hændte en Søndag, da Presten stod paa
Prækestolen. Mens Husbonden paa Gaarden Bell var i Kirke hadde
Tjenerne faat fat i Svarteboken, som de læste i. Da de kom til
Løs-ningskapitlet stod pludselig Fanden i Stuen, slog Klørne i Tjenerne
og vilde fare avsted med dem. Presten hadde imidlertid anet Uraad,
avbrutt sin Præken og paalagt Husbonden at skynde sig hjem. Denne
tok tilbens og naadde Huset, da den Onde netop holdt paa at fare
op gjennem Pipen med Tjenerne. Nu fik han andet at gjøre.
Husbonden satte ham i Arbeide, indtil han hadde fundet Svarteboken, og
ved dens Hjælp bandt han den uhyggelige Gjest.
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
