Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udsigt over skibsvæsenet i Norge fra de ældste tider indtil middelalderens slutning / Review of the condition and progress of shipping in Norway, from the earliest period, to the close of the middle ages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
formedontlig var da det samme tilfældet med længden
af de dele, hvori der ikke fandtes rorbænke, eller i frem-
og bagskottet, følgelig aldeles paa samme maade som
vi nu tale om en liden eller stor færing, en liden eller
stor sexring o.s.v. | Vi kunne saaledes af det i hvert til-
fælde opgivne rumtal alene bestemme den mindste længde,
skibet maatte have for den dels vedkommende, som indtoges
af rorbænkené. Forresten var der neppe, som paa karven,
kun én mand for hver aare, men almindelig vistnok 23)
eller højst 3, og naar det gjaldt at komme hurtig frem, roede
endog 4 mand med én aare”), Det var ogsaa forskjelligt, hvor
mange mand der hørte til hvert halvrum, undertiden, som
vi ovenfor have seet, kun 3, men for det meste 43)
og paa Ormen lange endog 8. I hvert halvrum havde
det dertil hørende mandskab sine kister og køjer (hid-
fat)*), der, som det gamle ord viser, maa have bestaaet
af en skindsæk.
Ellers delte man skibet i fem afdelinger med. hver
sit navn. Det ophøjede rum i agterenden kaldtes løf-
tingen (lypting), et ord, som ogsaa forekommer ved den
paa Bergenhus i 1518 byggede jægt?) og maaske endnu, lige
som i forrige hundredaar, ved større baade i enkelte fjorde
nordenfor Bergen; i denne afdeling havde skibets høvding
sin seng (hvila)*. Umiddelbart foran løftingen var forrum-
met (fyrirriim), hvori de fornemste nest høvdingen opholdt
sig og hvor ogsaa højsædeskisten med vaabnene havde
sin plads’). Den tredje afdeling kaldtes kraprummet
(krapparim), et udtryk, som endnu bruges paa baade i
Romsdal, men der betegner det smale tverrum foran masten,
Den føl-
gende afdeling gik under navn af sag eller plur. söx og
hvori sejlet faar sin plads, naar det nedtages.
havde, som det synes, sin bagerste grænse der, hvor ski-
bet begyndte at blive smalere ; i dette rum var der og-
saa et sted, kaldet å rausn, som laa mellem forstavnen
og det forreste øserum. Endelig var den femte afdeling
i stavnen, ogsaa kaldet hals, stafnlok eller blot loket; her
havde stavnboerne sin plads med kongens eller høvdin-
_gens merke*).
Tæt agtenfor masten imellem denne og nærmeste
teltstøtte (fjaldstod, tjaldstudill) blev der, naar man beredede
sig til kamp, opreist en liden forhøjning (vida) af bjelker
1) Flateyarb. I, 396, III, 41, Egils s. kap. 58.
p- 557, Konungasög. p. 37, Flateyarb I, 539.
I, 466, IL, 699.
32
*) Konungas. ed. Unger p. 171.
5) Histr. Tidsskr. 2den Række III, 120.
7) Heimskr. p. 709, Konungasøg. p. 199, Flateyarb. II, 699.
the like was the fact as to the length of those parts,
wherein no benches were to be found, to wit in both
ends of the vessel; consequently, just as when we
now speak of a small or a large four- or sixoared boat
&c. &c. From the number of divisions stated in each
case, we can thus ascertain only the least length a ship
must have had, as far as that portion of it was concer-
ned which was taken up by oarsman’s benches. It could
scarcely, however have been with the vessels in question
as with the «karfi», only one man to each oar, but usu-
ally certainly as many as 2’), or at the highest 3 may
be assumed; nay it might even be, that when extra-
ordinary speed was requisite, four men?) might have plied
the same oar. The number of men allotted to one
semidivison was likewise fluctuating ; sometimes, as we
have already seen; but 3, most frequently 4°), and on
«The long Serpent» even 8 were so placed. Each
of the men, in his appointed space, had a chest and
bedding (hidfat)*) which, as the old name shows, con-
sisted of a skin bag. ’
For the rest, the vessel had 5 compartments, each
The elevated
space aft was called the «lofting» (/ypting), a word also
compartment having its peculiar name.
applied to the yacht?) built in 1518 at Bergenhus and per-
haps even now, just as in the last century, to the
larger kind of boats on some of the fjords north of Bergen.
In this «lofting» the commander had his bed (hvila)*).
Just before the løfting was the «foreroom» (fyrirrim),
where those next in rank to the chief were located and
where also the great armour-chest was kept‘). The third
compartment was called the «kraproom» (krappartim), a
name still used on boats in Romsdal but relatively to the nar-
row bulkhead before the mast, where the sails after having
been taken down are stored. The next (fourth) compart-
ment was named saa, in the plural söx, and had, it would
seem, its aft boundary at that point where the vessel
began to narrow. Within this area there was likewise
a place called å rausn, Which lay between the stern and
the foremost well. Finally, the fifth compartment was
in the stem, also termed hals, stafnlok or simply lokit;
and here were the stem-folk quartered, who bore the
King’s or the commander’s standard 5).
Close aft the mast between it and the nearest tent-
pillar (fjaldstod, tjaldstudill), when preparation for battle
had to be made, a small timber-built stage (vida) was
Sy Ib. -p, 69, 465. 4) Heimskr. ed. Unger
6) Heimskr. p. 562, Konungasög. p. 199, Flateyarb.
3) Heimskr. p. 53, Egils s. kap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>