Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Beskrivelse over skibet og de øvrige fundne gjenstande / Description of the ship, and the relics discovered
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
fald, eller naar roret «lagdes ud af lag», tjente til at hale
Der-
næst sees, at der til forstærkning af skibssidens øverste
roret op med, efterat tauget øverst var slakket.
del udvendig er paalagt en pude af træ (i profil og snit
paa pl. II. fig. 4), hvorigjennem det ovennævnte baand
(styrihamla) gaar for at omfatte rorhalsen. Længere
nede er til siden naglet en gjennemboret, kegleformet
knop, der tjener dels til at holde roret ud fra skibssiden
og dels som gjennemgang for rortauget, hvoraf levning
fandtes i hullet, da det fremkom. Tampen af dette taug
har da paa huilets yderside havt en knude for at holde
roret fast, medens den anden ende af tauget gik igjen-
nem det cvennævnte hul i spantet og blev fæstet i de
huller, som findes paa det opretstaaende tverstykke. Den
styrende sad som oven (s. 18) omtalt lidt bagenfor roret med
ryggen mod det vertikale tverbræt (höfdafjöl), hvorimod der
ikke var levnet noget af sædet; forresten svarer nys-
nævnte bræt, baade hvad form og plads angaar, ganske
til det, som træffes i mange af vore bybaade, især paa
østlandet, hvor det paa grund af sin delvise bestemmelse
gaar under benævnelsen navnebrættet. Naar skibets boug
skulde gaa til styrbord, trak styremanden selvfølgelig ror-
pinden til sig, medens han i modsat fald skjød den fra
sig. Sammenlignes endelig Gokstadskibets ror med Tune-
baadens (pl. II. fig. 3), kunne de opstilles som træffende
udtryk for den forskjel i størrelse og formfuldkommen
hed, der i det hele finder sted mellem begge fartøjer.
Som en egenhed ved Tunebaadens ror kan forøvrigt til-
føjes, at der i dets smale kant opover fra hælen har, som
det synes, været flere kramper for tauget, medens Gok-
stadskibets ror som anført kun har én saadan krampe.
Det er allerede foran (s. 54) omtalt, at der baade i
Tune- og Gokstadskibet paa tverbaandene (biterne) er en
fals for tiljerne, men ingen af disse fandtes bevarede i det
første fartøj, hvorimod de vare fuldstændig tilstede paa
sin plads i Gokstadskibet.
plankestykker af gran eller fure, lagte kant i kant, saa-
Tiljerne bestaa af tynde
ledes at to og to paa undersiden forbindes med en tver-
list af ek, fæstet med trænagler, og medens de øvrige
af disse plankestykker ere retlinjede, vise de af dem,
som laa yderst: i rækken, paa den ene side en bue-
linje, svarende til skibets bøjning; kun i for- og bag-
skottet bestod tiljerne af et helt stykke træ i lighed med
de tilspidsede, i vest- og nordlandske baade, saakaldte
«pligter», Merkes maa det og, at de to klamper, en paa
thrown out of gear, served to haul up when the upper rope
had been slackened. And next it is seen that, to strengthen
the upper part of the ship’s side, a wooden pillow (or
blocking) has been laid outwards, seen in section and in pro-
file (pl. II. fig. 4) through which the just named grummet
(styrihamla) passed in order to be cast over the neck
of the rudder.
to the side, a knob of conic form bored through, which
Further downwards we find, nailed
served, partly as a fender to keep the rudder from the
ship’s side and else as a passage for the rudder rope
some remains of which were found in the cavity. One
end of that rope had then, at the outside of the conical
piece, a knot, to hold fast the rudder while the other
end was passed through the forenamed hole in the frame
timber and was fixed in the apertures found in the up-
right crosspiece. ‘The helmsman sat as described (p. 18)
a little behind the rudder, with his back to the upright
cross-board (höföafjöl) but remains of the
For the rest, the board im
stion answers in both form and situation precisely to
no seat
were discoverable. que-
such as are found in many of our town boats, particu-
larly those of the eastern districts, where, with reference
to its partial destination, it is known as the name-board
(«navnebræt»). When the vessel’s course was to be star-
board, the helmsman naturally drew the rudder towards
himself, but thrust it outwards under the opposite con-
ditions. Finally if we compare the Gokstadship’s rudder
with that of the Tuneboat (pl. IL. fig. 3) they could be
applied as adequate examples of the difference in magni-
tude, and in completeness of form which actually exists
between the two vessels themselves in their entirety.
And for the rest, it may be noted as a peculiarity in
relation to the Tuneboat’s rudder, that on its narrow
side from the heel upwards traces are to be found, as it
seems, of several cramps for the rope, whereas the Gok-
stadship has but a single cramp.
It has been already remarked (p. 54), that in both
the Tune and the Gokstad vessels, a ledge was provi-
ded for the flooring (tiljerne) but in the first named
boat none of those boards were preserved, whereas
This
flooring consisted of pieces of thin boards of fir- and
in the latter all were found, and in position.
pinewood laid edge to edge, and on their underside bound
two and two together by oaken fillets across fastened
down with trenails; and while the rest are in a right
line, such as lie outside in the range on one side,
show a curve corresponding with the curve (or sheer) of
the vessel itself. In the fore and aft ends of the vessel
alone, did the flooring consist of one entire piece of
wood sharpened, like those socalled «pligter» of our
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>