Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO1
erkendte fuldt mit eget sande jærtegn,
selvhjemlet, selvforklaret; — hun behaged
at kalde og forkynde mig sit valg. —
Dernæst — å, flygtig så” jeg til en hæslig gio
skyformet trolde-las af helved-røg,
der for henover månens klare skive,
som nu brød frem og intet mørke tålte, —
så’ gennem denne ting, der vilde gælde
for sandheds fylde, ikke tomme løgne:
»Altså, han laved ej blot ord for hende,
men ord for mig, breve, han kaldte mine;
det, som jeg skrev, beholdt han, gav istedet
sit eget, alt med slegfred-budets bistand.
Søm jeg ved sandheds kraft erkendte hende, 920
har hun ved sin krystal-sjæl fattet mig,
tog aldrig fejl af tegnene. Nok med dette!
Lad spøgelset blæse bort til luft! Se her
er lyset og tænk kun på hende!«
Tænke?
Nej, det der fulgte på, var ikke tanker.
Jeg har tænkt sommetider, hårdt og længe,
har stået for en alvors-ting, gåt om den,
anspændt min sjæl at nå” og få den fat —
som jeg rækker armen ud og tar om skranken.
Gud og min næste og min pligt mod begge 930
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
