Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
990
102
tør jeg sige, jeg har kæmpet med i tanken;
men denne ævne hjalp mig ikke nu.
Jeg tænkte ikke — magtløs, hele natten,
gik jeg i staden; det var først på våren.
Under den hærgning, i hvis vold jeg var,
jog ny ting ind og gamle skylledes væk.
Begge var borte — luftens ydre fængsel
og verdens indre vægt, der drog mig ned.
At dø — det var at støde jorden fra sig
og stige mod sky; — dø godt, da gør du det.
I selve offersmærten lå vor lykke.
Døden var livets hjærte; det, min dårskab
før sneg sig fra som ondt, var nu et slør,
der dulgte alt, min visdom stred at vinde:
som om flammens hede kærne blev forvandlet
til himlen for den længseldragne flue,
som hidindtil sofist så vel som vismand,
St. Tomas med sin ædru grågås-pen,
hedningen Platon med kefisisk rør,
— med dyrets sande vel som påskud — gærne
gad drive bort og genne hjem til skyggen.
I en anden tilstand, under nye love
mærked jeg, gik jeg over, brat og sikkert.
Og indgangs-kviden nærmed sig, en vånde
så salig, bitter-sød, som jomfruskaren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
