Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1460
1470
124
at jeg stod borte fra ham — dog, jeg stod
så nær hans hals med disse mine hænder
som nu jeg står ved jer: — ét hurtigt spring,
ét godt stort kraftigt greb: da lå han dér
udryddet med sin løgn, vor slægt var genløst,
og verden renset for en vanskabt ting,
et spyt var visket bort af Herrens åsyn! —
Jeg søger dog tildels et fattigt forsvar
for det, jeg da forsømte, — just i dette,
at hvad jeg følte først ved denne tale,
var — ikke, hvilken hån mod Gud han voved,
og ikke, hvilken byldt af rådden gift
blev spildt og stinked — men, hvor pragtfuldt lystig,
hvor latterlig denne løgn, han smeded, var.
Mon selv Moliére gad ønske mer end høre
ham kalde hende sin, — sin egen hustru, —
om så — med grund bestyrtet ved sit pral! —
han stammed ydermer: »Og hun var himmelsk!«
At hun var hans var næppe mindre vildt,
end at han tog hendes navn på sine læber,
slikked og lod det gå igen, det bæst,
besudlet med hans slim! — Nå, det jeg ønsked
var: lad ham bare sige det nok engang
til- verden, — og så få sin løn af folk
med nævens svar til svinet. Mens jeg nøled,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
